Ingen intervention fra Nationalbanken

Nye tal viser, at Nationalbanken for niende måned i streg ikke har interveneret, hvilket er til trods for en styrket krone. Kronen befinder sig i øjeblikket på sit stærkeste siden 2017, hvor den aktuelt ligger omkring 743,90 overfor euroen. Paritetskursen er 746,038.

Nationalbanken holder endnu vejret og ser passivt til, at kronen svæver rundt på det styrkede niveau. Vi er dog formentlig ikke langt fra, at Nationalbanken intervenerer i markedet ved at sælge kroner mod at købe udenlandsk valuta for at svække kronen. Det ser vi bestemt en overvejende sandsynlighed og rig mulighed for kan gå hen og ske over den kommende tid. En mindre sandsynlighed er der imidlertid for en selvstændig dansk ren­te­ned­sæt­tel­se. Vi vil først og fremmest se Nationalbanken intervenere, før vi bliver vidne til en ren­te­ned­sæt­tel­se, medmindre kro­ne­styr­kel­sen stikker helt af.

Kronen har ligget ganske stærk siden sommeren, hvilket er det omvendte billede af forårets kronesvækkelse. Mens kronen i dag er styrket, så var kronen betydeligt svækket i marts og lød på i omegnen af 747. I marts kørte Nationalbanken således de store kanoner frem og intervenerede for det største i et halvt årti, mens de også hev en selvstændig ren­te­for­hø­jel­se frem. Man intervenerede og solgte valuta for 65 mia. kr. i kombination med at hæve ind­skuds­be­vis­ren­ten fra -0,75% til de aktuelle -0,60%. Det fik sat en effektiv bremse på kro­nesvæk­kel­sen.

De aktuelle forhold omkring rente og krone har en række afledte effekter i dansk økonomi. De ekstremt lave renter nyder danske boligejere ekstremt godt af, og samtidig er det også inviterende for virksomheder til at investere. In­ve­ste­rings­ly­sten går dog aktuelt hånd i hånd med en hæmmende usikkerhed fra cor­o­na­si­tu­a­tio­nen. Den styrkede krone påvirker også eksporten negativt, da danske varer bliver relativt set dyrere. I en tid, hvor eksporten bliver dansk økonomis hovedpine, så er det ærgerligt. Det hører imidlertid med til historien, at vi taler om relativt snævre spænd overfor euroen som følge af fast­kur­spo­li­tik­ken, men en styrket krone overfor pariteten er fortsat ikke godt i den forstand.

Selvom Nationalbanken ikke intervenerede i va­luta­mar­ke­der­ne i november, så er valutareserven reduceret med 16,8 mia. kr., hvilket primært skyldes, at staten har indfriet lån i udlandet. De seneste to måneder har staten således indfriet lån for næsten 22 mia. kr. I begyndelsen af coronakrisen optog staten imidlertid netto lån i udlandet for tæt på 100 mia. kr., hvorfor den seneste tids låneindfrielse blegner en anelse i det store billede. Den samlede net­tolån­tag­ning i 2020 lyder således stadig på 82,4 mia. kr., og statens konto fremstår fortsat ganske velpolstret.