Arbejdstiden faldt en anelse mod slutningen af året
Slutningen af året bød på en ny delvis nedlukning.
Netop offentliggjorte Arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik viser, at danskerne arbejdede 968.334.000 timer i 4. kvartal 2020. Det er 1,3 mio. færre timer sammenlignet med 3. kvartal, hvilket svarer til et fald på -0,1%. Med andre ord tæt på uændret. Slutningen af året bød på en ny delvis nedlukning, men det er sket så sent, at kvartalet ikke har taget de helt store notits af det.
Med dagens tal er arbejdstiden i Danmark i alt 49 mio. timer højere sammenlignet med 2. kvartal sidste år, som bød på rekorddyk, da coronakrisen brød ud. Dengang faldt antallet af præsterede timer med i alt 66 mio. fordelt på 1. og 2. kvartal. Bemærk, at opgørelsen af præsterede timer under coronakrisen er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt som følge af nedlukningen.
Faldet i 4. kvartal er trukket af det offentlige, mens der i det private derimod er tale om en ganske pæn stigning. Overordnet set har danskerne været virkelig gode til at samle arbejdshandskerne op igen. Det er gået voldsomt hurtigt med at komme op i gear, hvilket både skyldes virksomhedernes og medarbejdernes evne til at imødegå de store periodevise forandringer, som coronaen har budt på. Nu står vi så i et nyt kvartal, som med stor sandsynlighed kommer til at byde på et nyt fald, men med de her tal, så er jeg yderst fortrøstningsfuld om, at vi igen vil se en hurtig tilbagevenden til normalen.
De største udsving i arbejdstiden gennem coronakrisen er med længder at finde indenfor det private, mens det offentlige alene i et mindre omfang har været påvirket. De største fald sidste forår samt de største efterfølgende stigninger i arbejdstiden er at finde indenfor de selvsamme brancher, hvor vi finder de største udsving indenfor kultur og fritid samt handel og transport. Og selvom de brancher også har stået for de efterfølgende største stigninger, så er det imidlertid også dem begge, som ligger længst bagud i forhold til inden krisen.
Med dagens tal er også opgjort den samlede lønsum, som løb op i 302 mia. kr. i 4. kvartal. Det er en stigning på 2,1% i forhold til kvartalet før og udviklingen er yderst positiv for privatforbruget. Lønsummen har naturligvis været påvirket gennem krisen, hvor ledigheden er sendt op og i flere tilfælde har flere oplevet nedgang i arbejdstid og løn, men udsvingene har været begrænsede. Der er ingen tvivl om, at udsvingene påvirker privatforbruget, men når alt kommer til alt er vi ganske fortrøstningsfulde for privatforbruget. Lønsummen har generelt oplevet mindre udsving end i arbejdstiden, blandt andet på baggrund af lønkompensationsordninger, og vi er tilbage på niveauet fra før krisen.