Ny pukkel af ledige 1. oktober

6.712 personer meldte sig ledige 1. oktober.

1.500 meldte sig ledige 2. juli - det store efterskælv er foreløbig udeblevet

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at 6.712 personer meldte sig ledige 1. oktober. Under coronakrisen har vi frygtet overgangen til næste måned. Siden april har der gennemsnitligt været knap 6.000, der meldte sig ledige den første hverdag efter månedsskiftet. I går bød på det højeste antal nytilmeldte ledige siden 1. juli.

I alt melder Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et nu om, at 160.682 danskere er ledige. Det er rigtig mange, som står uden job, og siden 9. marts er ledigheden steget med 28.932 personer.

Vi skal dog endnu vente en kende med at slå de store konklusioner op om den samlede ledighed. Vi kender først det potentielle antal afmeldte ledige med en dags forsinkelse, hvorfor dagens tal ikke tager højde for, at også mange har afmeldt sig som ledige. Det er altså ikke mejslet i sten, at ledighedskøen er blevet meget længere på trods af de mange tilmeldinger i går. Vi kommer dog ikke udenom, at relativt mange meldte sig ledige i går.

Dansk økonomi står i en meget skrøbelig tid, og ser vi fremad, forventer vi desværre, at ledigheden igen vil begynde at stige. Mange virksomheder står i en ny økonomisk virkelighed i et lavere gear end før, og de vil nu se ind i en trimmeperiode, hvor me­d­ar­bej­der­sta­ben tilpasses den nye situation. Den nye virkelighed kommer ikke kun som følge af cor­o­na­re­strik­tio­ner, men også som følge af et lavere økonomisk tempo i ind- og udland.

Timingen, af den stigende ledighed, er dog svær at forudse, da mange danskere har længere op­si­gel­ses­vars­ler, og der kan derfor gå tid fra af­ske­di­gel­ses­tids­punk­tet til, at personen melder sig som ledig. Vi har derfor også en forventning om, at mange af dem, der var på løn­kom­pen­sa­tion, stadig vil dukke op i le­dig­heds­sta­ti­stik­ker­ne de kommende måneder.

Coronakrisen er langtfra afblæst. Man har fra politisk hold lavet ordninger som arbejdsdeling og kompensation for faste omkostninger, og det vil holde hånden under nogle arbejdspladser – dog langt fra alle. Tiden er enormt skrøbelig, og økonomiens fremtidige udvikling afhænger blandt andet af smit­tespred­nin­gen, danskernes for­brugs­vil­lig­hed og situationen uden for Danmarks grænser.

Relaterede artikler