Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Nationalbanken holder fingrene fra rente- og interventionsknappen trods styrket krone

Nationalbanken holder fingrene fra rente- og interventionsknappen trods styrket krone

3. november 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal viser, at Nationalbanken holdt sig i skindet i oktober og undlod at intervenere i valutamarkederne. Nationalbanken har nu haft 7 måneder i træk med ro på både interventions- såvel som renteknappen. Sidste gang Nationalbanken var aktive på den front var i marts med intervention på knap 65 mia. kr. og en selvstændig dansk renteforhøjelse på 15 bps. Dengang lå kronekursen til den mærkbart svækkede side i modsætning til i dag med en mærkbart styrket krone.

Vi ser en ganske rolig Nationalbank til trods for, at kronekursen er til den stærke side. Og faktisk tæt på et kursniveau, hvor vi tidligere har set den danske Nationalbank intervenere for at bringe kronen tilbage mod pariteten. I vores optik er vi dog ikke langt fra, at Nationalbanken igen kan komme op af stolen. Kommer der et fornyet pres på kronen, så vil vi også se handling, som i første ombæring vil være interventioner. Vi skal imidlertid huske på, at selve styrkelsespresset for nu er aftaget, og kursen har ligget stabilt til den stærke side siden begyndelsen af september.

Vi ser ikke en rentenedsættelse fra Nationalbanken lige om hjørnet. Oplever kronen et nyt styrkelsespres, vil man i første ombæring forsøge at ride stormen af med interventioner. Noget der dog kan få Nationalbanken til at trykke på renteknappen er rentemødet i den europæiske centralbank til december. Forværres situationen i Europa vil det ikke længere være usandsynligt, at ECB kan komme med en rentenedsættelse, som de endnu ikke har gjort brug af under coronakrisen. I det tilfælde vil Nationalbanken følge med og sænke renten. Der er vi dog ikke endnu, så der skal altså ske noget, før rentenedsættelse i ECB og i Nationalbanken kommer på tapetet. Heller ikke markedsforventningen læner til en kommende rentenedsættelse fra ECB. Især de korte renter, herunder variabelt forrentede lån hos boligejere og virksomheder, påvirkes af Nationalbankens rente. Og som billedet er lige nu, er der ro på den front, hvor der snarere er tale om sandsynlighed for lille pil ned end pil op.

Selvom Nationalbanken ikke intervenerede i valutamarkederne i oktober, så er valutareserven forøget med 5,7 mia. kr. Det skyldes især, at Nationalbanken har optaget lån i udlandet for 7,6 mia. kr. Størrelsesmæssigt er det ikke noget, som kan måle sig med tidligere i år. I begyndelsen af coronakrisen optog staten netto lån i udlandet for tæt på 100 mia. kr. Den samlede nettolåntagning i udlandet i år løber med oktober måneds tal op i 104,1 mia. kr.