Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Mere end 20.000 meldte sig ledige i sidste uge - skånsom weekend ovenpå slem midtuge

Mere end 20.000 meldte sig ledige i sidste uge - skånsom weekend ovenpå slem midtuge

6. april 2020
Gå til nyhedsoversigt

Beskæftigelsesministeriet har netop offentliggjort tal for nytilmeldte ledige, som med dagens tal inkluderer til og med søndag. Sammenlagt var der i sidste uge således 20.363 personer, som meldte sig ledige. Især 1. april skiller sig ud med et enormt højt tal i forbindelse med månedsskiftet, mens weekenderne er notorisk skånsomme i ledighedsstatistikken. I løbet af sidste uge er der samtidig 11.258 personer, som har afmeldt sig ledighed. Det resulterer i en ledighedskø, som i sidste uge netto blev forlænget med mere end 9.000 personer.

Sidste uges ledighedstal bliver altoverskygget af månedsskiftet, hvor næsten 8.000 meldte sig ledige 1. april. Ser vi for en stund bort fra den ene mareridtsdag i sidste uge, så er et lille lyspunkt i den mørke tid, at antallet af nytilmeldte ledige faktisk mister fart for hver eneste dag, der går. Vi kommer dog ikke udenom, at ledigheden fortsat vokser. Politiske tiltag har utvivlsomt en betydning i forsøget på at inddæmme de skadelige følgevirkninger af en nedlukket økonomi, men jeg er ikke i om, at ledighedstallene fortsætter med at være høje en tid endnu.

Siden 10. marts er det samlede omfang af ledige steget med i alt 42.077 personer. Positivt er det, at stigningen er gået lidt i stå på det seneste, men mere end 42.000 er rigtig mange mennesker, som køen af ledige er steget med. Til sammenligning steg ledigheden under finanskrisen med rundt regnet 10.000 personer om måneden, da det gik værst for sig. Det skal retfærdigvis siges, at det dengang også var en langvarig recession, mens vi i denne ombæring forventer en kortere recession men dybere af slagsen. Derfor ser vi også ledigheden stige hurtigere denne gang.

Det hurtige og hårde slag til økonomien stiller anderledes krav til politiske tiltag end under normale recessioner. Her skal der sørges for at inddæmme de negative økonomiske effekter i et så tidligt stadie som muligt samt skabe rammerne for en hurtig genopretning. Det er derfor positivt, at man fra politisk side har været hurtigt ude, og vi tror dog langt fra på, at vi er færdige med at se flere politiske tiltag. Tiltagene spænder bredt lige fra fokus på lønmodtagerne, til virksomhederne til det finansielle system, og det har unægtelig været medvirkende til, at ledigheden ikke er steget endnu mere, selvom vi er vidne til et meget højt tal alligevel.

Her til formiddag har Vismændene været ude med scenarier for dansk økonomi i forbindelse med Coronakrisen. Vismændene regner på optimistisk scenarie med -3,5% i BNP og pessimistisk scenarie med fald i BNP på -5,5%. I vores prognoser læner vi os mere oppe af det optimistiske scenarie, men vi deler til fulde det bredspektrede risikoscenarie. Som tilføjelse kan nævnes, at jeg ligefrem vil argumentere for, at det pessimistiske scenarie på -5,5% i BNP er for optimistisk. Til sammenligning havde Nationalbanken i sidste uge et fald i BNP på -10% i deres scenariebetragtninger. Vismændene forventer ligeledes og ikke overraskende et markant beskæftigelsesfald og hop i ledigheden, hvilket vi er helt enige i, og som også bakkes op af dagens ledighedstal.