Lønvæksten holder hånden under væksten

Lønmodtageren havde en løn der var 2,2 procent højere end samme tid året før.

Historiske konverteringsbølger giver højeste antal lånetilbud fra realkreditten i 14 år

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for lønudviklingen i 4. kvartal, og den viser at den gennemsnitlige lønmodtager havde en løn der var 2,2 procent højere end samme tid året før. Da inflationen i øjeblikket ligger under 1 procent er der altså tale om en ret solid re­al­løns­frem­gang.

Ser vi fremad er ar­bejds­mar­ke­dets parterer i gang med at forhandle overenskomster. De foreløbige resultater fra den private sektor har sikret 600.000 privatansatte lønmodtagere lønstigninger på mellem 2 og 3 procent de kommende tre år, i en periode hvor vi fortsat forventer en lav inflation på ca. 1,3 procent de kommende år.

Timingen for de her lønstigninger er ret god, da de kommer i en tid hvor der ikke længere er udsigt til store vækstbidrag fra eksporten. Ver­den­s­ø­ko­no­mi­en er på vej ned i gear, og det gør det unægtelig sværere for de danske virksomheder at øge deres salg til udlandet.

Re­al­løns­frem­gan­gen vil dermed være med til at understøtte pri­vat­for­bru­get herhjemme, og derved væksten, på præcis det tidspunkt hvor pri­vat­for­bru­get skal tage over, hvis vi skal holde gang i vækstmotoren i dansk økonomi.

Pri­vat­for­bru­get understøttes ikke kun af re­al­løns­frem­gan­gen, men også at det faktum, at beskæftigelsen er på et rekordniveau. Dertil har rentefaldende igennem 2019 sikret de danske boligejere klækkelige besparelser på deres boliglån.

Situationen er i det hele taget meget kunstig for de danske forbrugere, og der plads til at slække på den forsigtighed, som ellers har præget forbrugerne igennem opsvinget, uden at det sætter pri­va­tø­ko­no­mi­en over styr.

Relaterede artikler