Konkurser holder sig i ro - men det er en stakket frist

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der i sidste uge var 149 begæringer om konkurs. Sammenlagt over de seneste fire uger har der således været 537 kon­kurs­be­gæ­rin­ger, og det er der absolut intet usædvanligt i og træder på ingen måde ud i forhold til mere normale tider. Til sammenligning har der siden begyndelsen af 2019 i gennemsnit været i omegnen af 150 kon­kurs­be­gæ­rin­ger om ugen.

Statistikken har været komplet ubrugelig i flere måneder som følge af nedlukningen med Sø- og Handelsrettens samt Skif­te­ret­ter­nes i nøddrift i store dele af marts og april. Med dagens of­fent­lig­gø­rel­se er der nu tale om en ugentlige opdatering, som ligefrem giver et betydeligt løft til statistikken. Det skal vi sætte pris på, da det øger muligheden for at spore en ændret udvikling i et tidligt stadie. Det giver en bedre indsigt i økonomien og erhvervslivets sund­heds­til­stand og dermed også en kortere reaktionstid til at handle på det fra politisk side, hvis behovet skulle opstå.

Der er foreløbig ingen krise at spore i omfanget af konkurser, men det er alligevel alt for tidligt at drage et lettelsens suk. Ikke mindst skal det ses i lyset af hurtige og massive hjælpepakker, som har været med til at holde hånden under mange virksomheder i en stresset tid. Der skal imidlertid ikke herske nogen tvivl om, at vi forventer at se et stigende antal konkurser over den kommende periode. Krisen rev hele eller dele af mange virksomheders om­sæt­nings­grund­lag væk fra den ene måned til den anden, og det sætter dybe spor. En stigning i konkurser er ufravigelig og vil ikke alene resultere i færre virksomheder, men vil også have den afledte effekt, at der tilsvarende vil være et færre antal arbejdspladser og dermed give anledning til flere ledige over en periode.

Der er fortsat en bekymrende andel af virksomheder, som ser en risiko - i større eller mindre grad - for at gå konkurs over de kommende tre måneder. Spørger man virksomhederne i de enkelte erhverv står det værst til i detailhandlen og i ser­vi­ce­er­hver­ve­ne. Her ser henholdsvis 23% og 163% en risiko for at må lade sig afvikle over de kommende tre måneder som følge af coronavirussen. Indenfor bygge&anlæg og i industrien vurderer 12% og 10% af virksomhederne en risiko for at gå konkurs over de kommende tre måneder. Selvom der i alle erhverv er tale om høje andel, som vidner om en stresset situation i dansk erhvervsliv, så er det et fald i forhold til en måned siden. Her lød vurderingen for risikoen for at gå konkurs på 26%, 19%, 18% og 17% i henholdsvis detail, service, bygge&anlæg og industri.

En stor andel af virksomhederne har oplevet om­sæt­nings­ned­gang, og vi forventer, at virksomhederne går ind i en trimmetid. Og det kan give anledning til en stigning i ledigheden over den kommende periode. Mange virksomheder vil forholde sig til den ændrede virkelighed, som stadig er meget tåget, men ikke desto mindre en anelse klarere end for blot et par måneder siden. Med lavere omsætning og indtjening vil det for flere virksomheder være naturligt at kaste et blik på om­kost­nings­si­den, og her kan det i visse tilfælde være lø­nom­kost­nin­ger­ne, som trækker et af de korte strå. Af den årsag ser vi det som et - blandt flere - argumenter for at ledigheden vil stige over den kommende tid.

Nødvendigheden for hurtige og markante politiske tiltag har været bundnødvendige i en tid, hvor dansk økonomi rammer ind i recession med både høj fart og ukendt dybde, og behovet for en økonomisk håndsrækning er fortsat til stede. Den kommende tid vil bære præg af den snævre balancegang fra at dulme det første dybe økonomiske slag fra coronakrisen til, at økonomien kommer på genop­ret­nings­kurs. I det lys er den seneste politiske pakke med blandt andet delvis udbetaling af indefrosne feriepenge og bedre vilkår for virk­som­he­der­nes garantilån yderst fornuftig. Det vidner om en blød overgang fra at dulme slag til genopretning, hvilket er fornuftigt i den skrøbelige økonomiske tid, som vi træder ind i. Få men mærkbare politiske beslutninger kan betyde en markant forøgelse af konkurser såvel som i ledigheden. En dyb recession i Danmark sker i øjeblikket, og her spiller et fortsat højt antal virksomheder en nøglerolle. Vi forventer en dyb men korterevarende recession, men risikoen for en langvarig recession er så absolut til stede.