Køen af ledige blev lidt kortere i juni - giver dog kun falsk håb om vending

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at brut­to­le­dig­he­den faldt en smule i juni med 4.067 personer. Det er den første måned, hvor ledigheden bakker efter 3 måneder, hvor den er banket i vejret. Faldet i juni er dog yderst begrænset i forhold til det, som de foregående tre måneder har budt på. Samlet set er ledigheden endnu godt 51.000 personer højere end inden ankomsten af coronakrisen i dansk økonomi. Køen af ledige lyder nu på 154.603 personer, og vi forventer, at der er mere i vente. Til sammenligning toppede ledigheden på 166.000 personer under finanskrisen, og det er vi således ganske tæt på igen. Le­dig­heds­pro­cen­ten faldt en anelse i juni til 5,5% mod 5,6% i maj. Før krisen var den nede på 3,7%.

Coronakrisen har ramt dansk økonomi med en ekstrem og ødelæggende fart, hvor ledigheden på få måneder er banket 7 år tilbage. Det er ond læsning, og det ændrer dagens tal ikke så meget på. Selvom ledigheden pegede en anelse ned i juni, så må vi forberede os på, at endnu flere kommer til at melde sig ledige over de kommende måneder. Coronakrisen er langtfra afblæst, men skærer vi alligevel igennem hele det dystre billede, så fastholder vi den forsigtige optimisme med forventningen om fornyet fremgang senere i år.

Vores forventning om ny stigning i ledigheden kommer fra flere fronter. For det første har vi endnu i vente at se, hvordan udfasningen af løn­kom­pen­sa­tio­nen kommer til at træde igennem i omfanget af ledige. På et tidspunkt var omkring 250.000 personer sendt hjem med løn­kom­pen­sa­tion. I dag er det markant lavere, og selvom mange forhåbentlig er kommet tilbage i arbejde, så er det umuligt alle. Og en del af de afskedigede optræder formentlig ikke i le­dig­heds­sta­ti­stik­ker­ne endnu på grund af op­si­gel­ses­vars­ler. Derfor frygter vi for en ny pukkel af le­dig­heds­til­mel­din­ger, blandt andet her pr. 1. august.

Samtidig ser vi ikke coronakrisen, som færdig med at massere sig bredere ud i økonomien. Det vil over den kommende periode resultere i afskedigelser i de erhverv, som ikke har været de først og hårdest ramte. Fælles er, at vi vil se flere og flere virksomheder trække en streg i sandet og forholde sig til den nye virkelighed, hvor slutresultatet visse steder bliver at afskedige medarbejderne.

Endelig så har nyeste tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et vist, at le­dig­heds­ni­veau­et har taget et nøk op her i juli med i omegnen af 5.000 personer, og det er altså ikke med i dagens tal, som alene går frem til og med juni. Og af mere teknisk karakter, så plejer juli at byde på et fald i ledigheden som følge af sæsonarbejde. Det sædvanlige fald i juli ser med al tydelighed ud til at være udeblevet i år, så alene sæ­son­kor­rek­tio­nen, som dagens tal fra Danmarks Statistik bærer på, kan få antallet af ledige til at stige markant, når de selvsamme tal gøres op med juli om en måneds tid.

Den kommende tid er og bliver skrøbelig for økonomien. Vi er endnu fortrøst­nings­ful­de og tror og håber på en kort recession. Men risikoen for, at krisen bider sig fast med høj ledighed i en lang periode, er yderst intakt. En af de største risici skal vi finde i, at pri­vat­for­bru­get risikerer at stå i stampe. Derfor er det vigtigt at udbetalingen af feriepenge får power. Af samme grund er det derfor brandærgerligt, at der er lagt op til, at udgangspunktet er, at man ikke pengene udbetalt, men at man skal ansøge om pengene. Det vil som minimum tage brodden af effekten og i worst case resultere i en gevaldig fuser. Jeg vil gerne gentage mig selv og sige, at hellere gøre lidt for meget end lidt for lidt. Herudover er en stor risiko for dansk økonomi, hvordan det kommer til at gå i verden omkring os. Kommer vi til at opleve en eksport i langvarig nedgang, så kommer til at koste danske arbejdspladser og længere genop­ret­nings­tid for økonomien. En dyb recession i Danmark sker i øjeblikket, og nu handler det om, at den ikke skal være langvarig. Vi fastholder optimismen om et kortvarigt tilbageslag, men risikoen for en langvarig krise er så absolut til stede.