Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Fald i konkurser i oktober - stadig ikke skyggen af coronakrisen at spore

Fald i konkurser i oktober - stadig ikke skyggen af coronakrisen at spore

5. november 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der i oktober var 177 konkurser blandt aktive virksomheder i Danmark, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er lidt færre end i september, som bød på 181 konkurser. Siden marts, hvor coronakrisen ramte dansk økonomi med rekordfart, så har antallet af konkurser i gennemsnit ligget på 180 om måneden. Til sammenligning var der i samme periode 212 konkurser i gennemsnit om måneden 2019.

Krisens effekt på konkurserne lader vente på sig, som vi ikke har set skyggen af endnu. Skulle man blindt tolke på konkursniveauet, så skulle man overhovedet ikke tro, at vi stod i en krise. Det kan med det blotte øje ligne, at de danske virksomheder er gået frit gennem coronakrisen. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Godt nok er dansk økonomi foreløbig kommet mildere gennem krisen, end man havde frygtet, men erhvervstilliden er fortsat langt under niveauet inden. Særligt serviceerhvervene er hårdt ramte, hvor vi finder rejsebureauer, restauranter og hoteller, og det er netop også her, vi finder den største risiko for konkurser. Det beskriver meget præcist den type af krise, som vi står i drevet af smittefrygt og delvise nedlukninger særligt rettet servicedelen af erhvervslivet.

Vi forventer, at der med tiden vil komme en mindre stigning i omfanget af konkurser som følge af krisen, men vi forventer samtidig, at det først er noget vi ser i 2021. Dybt overraskende er det ikke, at konkurserne lader vente på sig. Omfattende hjælpepakker har fungeret som en stor støtte til erhvervslivet, og samtidig går der en tid fra økonomisk slag til konkurs. Heller ikke i mere friske tal for konkursbegæringer, som går frem til og med uge 44, er der skyggen af coronakrise. Og selvom pilen peger op, så ser vi ikke en eksplosion af konkurser. Det skyldes en solid økonomi op til krisen, omfattende hjælpepakker og krisens type, hvor flere virksomheder ser lys for enden af tunnelen hurtigere, end tilfældet er med langvarige kriser, som vi ikke ser denne som.

Den seneste smittestigning og nye runde af restriktioner sætter yderligere pres på økonomien og dansk erhvervsliv. Godt nok fungerer hjælpepakker fortsat som en hjælpende hånd, men det vil ikke fuldt ud forhindre, at vi vil komme til at se en stigning. Hertil hører, at vi ikke nødvendigvis har set det værste endnu, hvilket det nye varslingssystem vidner om. Stiger smitten, så vil vi også se nye restriktioner og påvirkning på økonomien. Varslingssystemet er et skridt i den helt rigtige retning for at give blot en spids af forudsigelighed i en uforudsigelig verden, så virksomhederne har mulighed for at forberede sig på næste træk fra politisk side.

Konkurserne medførte 867 tabte job i oktober, hvilket er i den lavere ende. Også her forventer vi, at også det tal vil stige i takt med, at konkurserne kommer op på et højere niveau i det nye år.