Dyre cigaretter trækker priserne op, mens billig benzin trækker ned

Inflationen var 0,6 procent i september, viser friske tal fra Danmarks Statistik. Dagens tal er dog mere usikre end normalt som følge af Coronakrisen. trækkes op af dyrere cigaretter og husleje og trækkes ned af billigere benzin.

En inflation på 0,6 procent betyder, at det nu koster 0,6 procent mere at købe de samme varer og tjenester i forhold til sidste år. For en typisk børnefamilie betyder det, at de derfor skal bruge 2.600 kr. mere end for et år siden for at købe de samme varer og tjenester.

Ekstraudgifter er aldrig sjove, hvorfor man kan glæde sig over den lave inflation, da det betyder, at det kunne have været langt dyrere. Havde inflationen været to procent ville en typisk børnefamilie skulle bruge 8.900 kr. mere. Den lave inflation betyder altså, at familien slipper for ekstraudgifter for 6.300 kr.

Mange danskere har mistet deres arbejde, og må derfor sande, at de står i en ny økonomisk situation. Her kan den lave inflation give en hjælpende hånd, og vi forventer, at den lave inflation vil fortsætte ind i 2021. Det er godt nyt for de familier, der skal til at prioritere ekstra i hus­hold­nings­bud­get­tet som følge af ind­komst­ned­gang, da det sikrer vished om, hvad de fremtidige udgifter er.

Den lave inflation udgør også en risiko

Selvom det for danskerne er rart med stabile priser, så har det også uhen­sigts­mæs­si­ge konsekvenser set med de na­tio­nalø­ko­no­mi­ske briller. Den nuværende lave inflation betyder, at der er en risiko for, at inflationen vendes til deflation – altså faldende priser. Risikoen er blevet mindre de sidste måneder, men er stadig til stede.

Grunden til, at man som økonom frygter inflation er, at faldende priser får forbrugerne til at udskyde deres forbrug. Kan forbrugerne få den samme vare billigere i morgen, vil det få mange til at udskyde deres forbrug. Deflation kan derfor sende pri­vat­for­bru­get i dørken, og dermed stikke en kæp i hjulet på økonomien. Inflationen holdes i dag nede af lave energipriser, men ser vi fremad, så vil le­dig­heds­stig­nin­ger normalt også medføre en lavere inflation, idet virksomhederne vil opleve et lavere lønpres. Inflationen kan altså sagtens forblive lav i en rum tid endnu.

Heldigvis er der også faktorer, som trækker den anden vej. Mange virksomheder er presset økonomisk, og har ikke mulighed for at holde åbent med samme kapacitet som normalt. Det kan for nogen give et incitament til at hæve priserne. Dertil har centralbanker verden over sat renterne ned og igangsat historiske op­købspro­gram­mer, for blandt andet at understøtte en højere inflation.

Der er altså flere modsatrettede effekter i spil, som gør det umådeligt svært at bestemme retningen for inflationen. Vi hælder dog til, at vi for året som helhed vil få en positiv, om end meget lav inflation herhjemme.