Den lave inflation fortsætter – og det sparer danskerne penge!

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen var 0,5 procent i august sammenlignet med samme måned sidste år. Dagens tal er dog mere usikre end normalt som følge af Coronakrisen.

En inflation på 0,5 procent betyder, at det nu koster 0,5 procent mere at købe de samme varer og tjenester i forhold til sidste år. En typisk børnefamilie skal derfor bruge 2.160 kr. mere end for et år siden.

Selvom ekstraudgifter aldrig er sjove i hus­hold­nings­bud­get­tet, betyder den lave inflation, at det kunne have været langt værre. Havde inflationen været to procent ville man have brugt 8.900 kr. mere. Den lave inflation luner altså godt i bør­ne­fa­mi­li­er­nes budget, der samlet set sparer 6.760 kr. på den lave inflation.

Mange danskere har mistet deres arbejde, og må derfor sande, at de står i en ny økonomisk situation. Ser vi fremad forventer vi, at den lave inflation vil fortsætte ind i 2021. Det er godt nyt for de familier, der skal til at prioritere ekstra i hus­hold­nings­bud­get­tet som følge af indkomst nedgang, da det sikrer vished om, hvad de fremtidige udgifter er.

Inflationen trækkes op ad dyrere cigaretter og husleje og trækkes nedad af billigere ho­te­lover­nat­nin­ger og benzin.

Den lave inflation udgør også en risiko

Selvom det for danskerne er rart, at priserne holder sig i ro, har det også uhen­sigts­mæs­si­ge konsekvenser set med de na­tio­nalø­ko­no­mi­ske briller. Med den nuværende lave inflation, er der en risiko for, at inflationen vendes til deflation – altså faldende priser. Risikoen er blevet mindre de sidste måneder, men er stadig til stede.

Grunden til, at jeg som økonom frygter inflation er, at faldende priser får forbrugerne til at udskyde deres forbrug – da de kan få den samme vare billigere i morgen. Deflation kan derfor sende pri­vat­for­bru­get i dørken, og dermed stikke en kæp i hjulet på den økonomiske genopretning. Inflationen holdes i dag nede af lave energipriser, men ser vi fremad, så vil le­dig­heds­stig­nin­ger normalt også medføre en lavere inflation, idet virksomhederne vil opleve et lavere lønpres. Inflationen kan altså forblive lav i en rum tid endnu.

Heldigvis er der også faktorer, der trækker den anden vej. Mange virksomheder er presset økonomisk, og har ikke mulighed for at holde åbent med samme kapacitet som normalt. Det kan give et incitament til at hæve priserne. Dertil har centralbanker verden over sat renterne ned og igangsæt historiske op­købspro­gram­mer, for blandt andet at understøtte en højere inflation.

Der er altså flere modsatrettede effekter på spil, som gør det umådeligt svært at bestemme retningen for inflationen. Vi hælder dog til, at vi for året som helhed vil få en positiv, om end meget lav inflation herhjemme.