Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Markant opjustering af væksten i 2018 og 2016

Markant opjustering af væksten i 2018 og 2016

7. november 2019
Gå til nyhedsoversigt

Danmarks Statistik har netop offentliggjort reviderede tal for Nationalregnskabet i perioden 2016 til 2018, og der er tale om en revision af de større. Væksten for 2018 revideres op med hele 0,9 procentpoint, så den samlede vækst for året lander på 2,4% mod 1,5% i tidligere opgørelser. Hertil opjusteres væksten for 2016 med 0,8% procentpoint til 3,2% fra 2,4%. Det er et markant løft af væksten. Samtidig nedrevideres væksten i 2017 ned til 2,0% fra 2,3%.

Det her vender rundt på vækstbilledet for 2018, når vi ser på BNP alene, som ellers stod for den laveste vækst i de forgangne fem år. Nu står 2018 pludselig med den næsthøjeste vækst i perioden og sletter således den vækstmæssige nedgang, som året ellers stod for. Revisionen betyder desuden, at vækstbilledet nu er i fin tråd med udviklingen i beskæftigelsen, som steg med rundt regnet 45.000 i 2018.

De markante revisioner skyldes blandt andet ny data på danske virksomheders aktivitet i udlandet, som påvirker betalingsbalancen, samt ændring i periodiseringen af patentbetaling. En del af dagens revidering var lettere forventet, eftersom patentet længe har ligget og ventet som kilde til fremtidig revision.

Dagens oprevidering af væksten i 2018 får os samtidig til at skrue væsentligt ned for vækstforventningen til 2019. Det er mere af teknisk karakter, eftersom der ikke produceres det mindre. Vi kommer blot fra et højere niveau året før. Helt konkret betyder det, at vi forventer en BNP-vækst på i omegnen af 1% i år mod 1,9% før revisionen. Til næste år forventer vi uændret en vækst på 1,3%.

De markante BNP-revisioner er ikke en engangsforeteelse, og dagens revision stiller på ny spørgsmålstegn ved anvendeligheden af BNP - særligt i politisk øjemed. Det er svært at komme udenom, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man på bagkant kan blive så meget klogere på, hvordan det går i økonomien. Det er derfor også vores holdning, at man ikke bør stirre sig blindt på et enkelt tal, som BNP, for at vurdere tilstanden i økonomien. Det skal i højere grad ses i en sammenhæng med øvrige indikatorer som rettesnor, ikke mindst beskæftigelsen.

Magtfaktoren i dansk økonomis fremgang i år er uændret eksporten, mens vi til næste år forventer, at privatforbruget vil tage over. Det sker på baggrund af yderligere fremgang i beskæftigelsen, pæn reallønsfremgang og materialisering af de klækkelige rentebesparelser samt større lånemasse, som de historisk store konverteringsbølger har givet grobund for. Set med eksportens øjne vil vi bevæge os ind i 2020 fra et højt niveau, og de udenlandske risici vil fortsætte ind i begyndelsen af året og holde eksportvæksten i snor fra start.