Danskerne har svimlende 1.042 mia. kr. i bankindlån

Det er det næsthøjeste bankindlån nogensinde.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
ECB fastholder renten – holder døren pivåben for fortsat lave renter for danske boligejere

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne havde 1.042 mia. kr. stående på helt almindelige bankkonti ved udgangen af juli. Det er en stigning på 4,4 mia. kr. i forhold til juni. Stigningen kommer efter to måneder med fald i bankindlånet i juni og maj.

Bankindlånet i juli byder således på det næsthøjeste nogensinde, hvor rekorden blev sat tilbage i april i år, hvor danskerne både fik penge tilbage i skat og anden omgang af de indefrosne feriepenge. Og ser vi tilbage til da coronakrisen brød ud, så er danskernes bankindlån vokset med 77 mia. kr.

Danskernes bankkonti er fortsat voldsomt velpolstrede, selvom toppen på indlånet ligger et par måneder tilbage. Manglende for­brugs­mu­lig­he­der i forbindelse med krisen og to omgange af feriepenge har været medvirkende årsag til at sende bankindlånet opad. I tillæg betyder stigende boligpriser og de mange bolighandler også et opadgående pres på bankindlånet.

Det høje bankindlån vidner om, at danskerne er købestærke, hvor de samtidig også over de seneste måneder har vist, at de er forbrugslystne. Det billede forventer vi kommer til at fortsætte i den kommende tid.

Med dagens tal svarer det til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 224.000 kr. stående på bankbogen. Der kan dog være gode grunde til, hvis man ikke kan genkende sig selv i det tal, eftersom bankindlånet er ulige fordelt, hvor en lille gruppe sidder på en stor del af pengene. En typisk dansker har derimod nærmere 50.000 kr. stående på kontoen.

Mit råd er, at man har 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på bankkontoen til løbende forbrug og uforudsete begivenheder. Har man mere stående på sin helt almindelige bankkonto end det, og pengene ikke er øremærket til nært forestående forbrug, så bør man overveje om midlerne med fordel kan bruges på fx ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller ener­giop­ti­me­ring af sin bolig. Har man de lange briller på, og har ri­si­ko­ap­pe­tit­ten til det, så kan man naturligvis også overveje investering.

Relaterede artikler