Vokseværk i danskernes formuer – især pension og frie midler vokser
Pensionsopsparingen fylder mest i danskernes formue.
Danskernes nettoformuer steg med 7,1 pct. fra 2018 til 2019, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Stigningen betyder, at hver familie nu i gennemsnit har en nettoformue på 2.102.372 kr. ved udgangen af 2019 mod 1.961.425 kr. ved udgangen af 2018. Det er vigtigt at understrege, at den gennemsnitlige formue naturligvis dækker over store forskelle. Familiens nettoformue er i gennemsnit størst i Rudersdal Kommune med 7,06 mio. kr., mens den gennemsnitligt er lavest i Ishøj Kommune, hvor nettoformuen lyder på 1,51 mio. kr.
Det kommer ikke som nogen større overraskelse, at danskernes nettoformue steg i 2019. Det var generelt et godt år for dansk økonomi med rekordhøj beskæftigelse og pæn reallønsfremgang. Derudover bød året også på stigende boligpriser, og de finansielle markeder havde pil op. De ting til sammen gjorde, at danskerne helt naturligt blev rigere i gennemsnit, og formuerne gik derfor pænt frem med 7,1 pct. fra 2018 til 2019. At danskernes nettoformue steg, er dog ikke noget nyt fænomen, og ser vi over de seneste seks år, så er danskernes gennemsnitlige nettoformue steget med 26 pct.
Pension er største post i familieformuen
Ser vi på hvordan nettoformuen er sammensat, så kan vi se, at pensionsformuen udgør den største andel med ca. 47 pct. Herefter følger boligformuen, som udgør 34 pct. Den sidste andel udgøres af fx bankindlån eller værdipapirer og står for ca. 19 pct. Der er dog ikke noget nyt i, at pensionsopsparingerne fylder mest i danskernes formue. Det billede gør sig også gældende, hvis vi ser tilbage i tid.
Tager vi et kig på de tre formuegrupper, så er der især fremgang i pensionsformuen og i den resterende formue (fx bankindlån eller værdipapirer) fra 2018 til 2019. Pensionsformuen stiger med 92.000 kr. (10 pct.), boligformuen har meget lille pil op, men er stort set uændret fra 2018, mens den resterende formue vokser med 49.000 kr. (14 pct.). Alle tre ben i formueskamlen går altså frem i 2019.
Turbulent 2020 – pilen peger dog op
Formuetallene dækker kun til og med 2019 og altså før, at der var noget der hed Coronakrise. Tager vi et kig på 2020, så bød de første måneder på blodrøde finansielle markeder, hvor fx aktiemarkederne bankede i bund. Også boligpriserne havde pil ned i krisens indledning. Siden har de finansielle markeder dog rettet sig, og fx det danske C25-aktieindeks er over niveauet inden krisens start. Også boligmarkedet er vendt rundt på en tallerken, hvor priserne peger op med 6 pct. for huse og 8 pct. for lejligheder sammenlignet med årsskiftet ligesom også danskernes bankindlån har haft pil op. I samme ombæring skal vi dog huske, at lånelysten også har pil op blandt danskerne. Vi vil derfor være overrasket, hvis danskernes formue ikke også stiger i 2020.
Statistikken opgøres én gang årligt og er opdateret til og med 2019. Danskernes formue består af pensions- og boligformue samt øvrig opsparing som fx bankindlån eller værdipapirer. Fra formuen er så fratrukket gældsposter.