Når stjernespilleren spiller en dårlig kamp, er holdet vigtigt
Den danske industri klarer sig godt. Ja, faktisk strålende.
Den danske industri klarer sig godt. Ja, faktisk strålende. I de første 11 måneder af 2019 har industriens produktion været næsten 6 pct. højere sammenlignet med 2018. I 2019 har særligt dansk medicin og vindmøller oplevet en stigende popularitet i udlandet.
Særligt medicin er vores aktuelle stjernespiller. Ikke alene udgør medicin den største andel, men også den største vækst. I 2019 har produktionen inden for medicinalindustrien været 21 pct. højere end i 2018!
Eksporten af medicin banker i vejret. Og netop eksport var nøglen til dansk vækst i økonomien i 2019. Det er ved første øjekast pudsigt, da 2019 tegnede sig for vækstafmatning på vores største eksportmarkeder. Forklaringen ligger blandt andet i, at vi har en mindre konjunkturfølsom eksport.
Det lyder i sig selv meget positivt, og det vil jeg ikke anfægte. Men det åbner også for et par sårbarheder: Når vi har en mindre konjunkturfølsom eksport, risikerer vi også at gå glip af det fulde potentiale i en højkonjunktur. Det er naturligvis ikke en ubetinget ulempe, afhængig af hvordan kapaciteten og ressourcerne i økonomien er udnyttet.
Dansk eksport er i højere grad koncentreret på enkelte brancher som medicin og vindmøller. Det er brancher, hvor vi står i en stærk global situation, men det gør os tilsvarende mere udsatte ved et markant tilbageslag indenfor netop disse brancher. Og faktisk faldt medicinalindustriens produktion med intet mindre end 21 pct. fra oktober til november. Av! Det er virkelig noget, som springer i øjnene og et tal, som gør ondt på det samlede industrital. Dog kan produktion af medicin svinge en del.
Man skal være varsom med at sætte al sin lid til en enkelt stjernespiller. Hvad er industrien uden medicin? Hvad er vores fodboldlandsholdet uden Pernille Harder eller Christian Eriksen? Hvad er håndboldlandsholdet uden Mikkel Hansen? Og hvad hvis Patriots mister Tom Brady eller Lakers står uden LeBron James? Sidstnævnte ved jeg absolut intet om, men jeg har spurgt venner med forstand på amerikansk fodbold og basket. Svaret er, at alle hold stadig er stærke uden stjernespilleren.
Vi kan også uden medicin
For industrien er det ikke alene medicin, som trækker op. Rent faktisk ligger industriproduktionen 1,5 pct. højere i 2019 end året før, selv når vi tager medicin ud af ligningen. Og produktionen er steget i 8 ud af 12 brancher. Det er i min optik glædelig læsning, da alternativet ville efterlade os mere sårbare. Konklusionen er, at uden vores stjernespiller vil vi være svækkede, men vi stiller stadig et stærkt hold.
En succeshistorie i dansk eksport er medicin til USA. Her er medicinaleksporten steget med næsten 60 pct. i 2019. Et vildt væksttal, og USA læner sig op ad Tyskland som vores aktuelt største eksportmarked. Frem mod det kommende præsidentvalg i USA i november vil medicinalindustrien stensikkert blive et varmt emne. Skruer vi tiden 3-4 år tilbage, så var det et emne, som Trump tordnede imod, og medicinalaktierne gik bestemt ikke upåvirkede hen.
Vores eksport er mere modstandsdygtig ved konjunkturnedgang. Det er positivt, men vi er også mere udsatte ved markante udsving i enkelte brancher som følge af andet end konjunkturer. Se bare på bilindustrien, hvor Danmark er sluppet nådigt udenom den markante nedgang, eftersom det ikke fylder i vores industriproduktion. Det har derimod været et massivt slag for tysk industri og sætter lys på konsekvenserne af et hårdt slag til et delmarked.
Vi skal glædes og frydes, hver gang vores stjernespiller laver et par gode driblinger og et perfekt skud. Vi skal udnytte fordelen ved at have en klassespiller, men vi må ikke sætte vores lid til, at stjernespilleren skal kunne klare det hele alene. Det er en analogi, som går igen lige fra sportens verden til investeringer og den samlede økonomi. Vi skal hylde stjernespillere men også forholde os til, at vedkommende kan opleve et formdyk.
Klummen er bragt på Euroinvester 24. januar 2020