Håbløs konkurs-statistik slører billedet for Coronakrisens foreløbige skader
Vi skal spejde langt for at få et klart billede af omfanget af konkurser i dansk erhvervsliv.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at 193 virksomheder gik konkurs i april, men det er ikke et tal, som man kan bruge til den pind. Helt det samme gør sig gældende for tallene i marts. Danmarks Statistik vurderer, at de tilgængelige data om konkurser er behæftet med nogen usikkerhed ift. at vise det reelle omfang af konkursramte virksomheder. Det skyldes, at Sø- og Handelsretten og Skifteretterne var i nøddrift fra 12. marts til 26. april.
Vi skal spejde langt for at få et klart billede af omfanget af konkurser i dansk erhvervsliv som følge af Coronakrisen. De seneste måneder er statistikken reelt sat ud af drift, og det er problematisk. Der er nemlig ingen tvivl om, at Coronakrisen har ramt danske virksomheder med lynets hast. Og selvom krisen ikke har varet i særlig lang tid endnu, så har mange virksomheder fået revet hele eller dele af deres omsætningsgrundlag væk under sig fra den ene måned til den anden.
Vi må forvente at kunne spore en stigning i omfanget af konkurser, når tallene engang lander. Det kan dog i sin spæde start dog endnu være moderat, hvilket Danmarks Statistik også indikerer, men det alene en indikation. En reel statistik vil kunne bidrage med solid indsigt i Coronakrisens foreløbige skader på dansk erhvervsliv.
I forbindelse med deres eksperimentelle statistik har Danmarks Statistik spurgt virksomhederne, i hvor høj grad de ser risiko for, at deres virksomhed må afvikles i løbet af de næste tre måneder som følge af Corona-virussen. Værst ser det ud for virksomheder i detailbranchen, hvor blot 58% af virksomhederne ingen risiko ser for at må dreje nøglen om. Her ser 30% en lille risiko for at må lukke ned, mens 10% ser nogen risiko og endelig 3% ser meget stor risiko. Det er bekymrende, at mindre end to tredjedele føler sig sikre nok til ikke føle nogen risiko for at blive afviklet over de kommende tre måneder. Indenfor Bygge- og anlæg, Serviceerhverv samt Industri ser henholdsvis 72%, 79% og 80 ingen risiko for at lukke ned, mens de resterende andele forventer lille, nogen eller meget stor risiko
Der er indført hjælpepakker som skal bidrage til, at så få virksomheder som muligt må dreje nøglen om, og det er fortsat vigtigt, at man hverken sætter fokus eller tempo ned fra politisk side. Fra politisk side er der blandt andet kompensationsordning for faste omkostninger, som husleje og renteudgifter, til virksomheder med væsentlig omsætningsnedgang. Her er der sat godt 65 mia. kr. af, hvilket er klart største tilskudspost i hele striben af hjælpepakker. Samtidig er der også indført kompensationsordning for selvstændige for på den gode side af 14 mia. kr.
Nødvendigheden for hurtige og markante politiske tiltag er nødvendige i en tid, hvor dansk økonomi rammer ind i recession med både høj fart og ukendt dybde. En dyb recession i Danmark sker i øjeblikket, og nu handler det om at afbøde for dybden og gøre genopretningen så hurtig som mulig efterfølgende. Vi forventer en dyb men korterevarende recession, men risikoen for en langvarig recession er så absolut til stede.