Danskernes overskydende skat og manglende forbrugsmuligheder får indlånet til at bugne
Danskernes indlån voksede med 22,7 mia. i april.
Friske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån voksede med 22,7 mia. i april, det svarer til en stigning på 2,4 procent. Danskerne har med andre ord lagt rigtigt mange penge til side i april. Danskerne har nu 983 mia. kr. stående i banken hvilket er det højeste nogensinde.
En stor del af stigningen skal tilskrives at danskerne fik udbetalt overskydende skat i april. Samlet set fik danskerne udbetalt 17,4 mia. Det dog ikke nødvendigvis alle de penge der er udbetalt i april, men en stor del af dem er.
Dertil har mange danskere ikke har haft mulighed for at forbruge som de plejede. Størstedelen af de danske butikker, værtshuse, restauranter og vi kan blive ved har været lukket, og det har betydet, at danskerne ikke har kunne bruge penge, som de plejede. Det voksende indlånsoverskud er således tildels ufrivilligt, og det er et lyspunkt for dansk økonomi. Det betyder nemlig, at en stor del af pengene vil komme ud i økonomien når det igen er muligt.
En anden medvirkede faktor er, at flere danskere har valgt at spare mere op, da de er blevet nervøse for deres jobsituation. Indtil videre er knap 48.000 danskere blevet ledige og mere end 200.000 danskere er sendt hjem på lønkompensation, så denne bekymring er bestemt ikke ubegrundet.
En lavere økonomisk aktivitet og faldende aktivpriser vil sende danskernes indlån på tilbagefart i andet halvår. Boligpriserne er allerede på vej ned, og aktiepriserne har vist sig skrøbelige de sidste måneder med voldsomme udsving. Den cocktail har traditionelt medført, at danskernes indlån er faldet, og vi forventer ingen undtagelse denne gang. Danskernes indlån slår ganske vist rekorder i disse måneder, men der kan sagtens gå en rum tid før vi igen skal snakke om rekorder.
Danskerne er ikke alene om den øgede opsparing
Over hele verden øger forbrugerne i øjeblikket deres opsparing med markant mere end de plejer. I USA steg opsparingskvoten med lidt over 5 procentpoint i marts, og amerikanerne lagde derved 13,1 procent af deres indkomst ind på opsparingskontoen.
Det samme mønster gør sig gældende i Spanien, Frankrig, Storbritannien og Italien, og det vidner netop om at denne økonomiske krise derved skiller sig markant ud fra tidligere tiders kriser. Forbrugernes tilbageholdenhed skyldes netop, at de ikke har haft mulighed for at bruge penge. Jeg er derfor også optimistisk, når vi ser fremad. En del af den opbyggede opsparing vil netop blive omsat til forbrug igen i de kommende måneder i takt med, at forbrugerne igen får mulighed for at bruge penge.
Relaterede artikler
Ny rekord i danskernes aktieformue
Danskernes aktieformuer krydser 700 mia. kr. for første gang nogensinde.
Byggebeskæftigelsen står stille
Det sker på et bagtæppe af stigende byggeomkostninger, færre påbegyndte byggerier og fortsat højere renter, end vi tidligere var vant til.
Danskerne køber mindre økologi
Det ser vi ske som baggrund af de seneste års massive prisstigninger, som ganske enkelt har fået danskerne til at finde sparekniven frem.
Rekordmange milliarder på bankkonti
En række faktorer giver indlånet vinger i den her tid.
Beskæftigelsen sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter rekordstimen. Der er allerede næsten 10.000 flere i arbejde i 2024 alene.
Forbrugertilliden rokker sig ikke
Det er glædeligt, at forbrugertilliden har rettet sig mærkbart, men den er stadig i det negative territorium.
Virksomheder oplever mangel på efterspørgsel
Erhvervstilliden ligger ganske stabilt. Men det er alligevel en noget rodet præsentation af virksomhederne, når man dykker videre ned i tallene.
Stort set uændret ledighed
Det kommer efter 16 måneders uafbrudt stigning på samlet 10.000 flere ledige.
