Afdragsfrie lån vokser med 34 mia. kr. på et år

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at de afdragsfrie lån er steget med 34 mia. kr. gennem det seneste år. Det er den største stigning i de afdragsfrie lån i næsten et årti. Alene i 2. kvartal voksede de afdragsfrie lån med 12,5 mia. kr.

Efter en lang årrække med reduktion i de afdragsfrie lån, så er de igen begyndt at vinde lidt indpas hos de danske boligejere. Men selvom en stigning på 34 mia. kr. lyder af meget, så er der intet alarmerende i det, når vi ser på det i et lidt større perspektiv. Det samlede udlån er steget med 71 mia. kr., og derfor vokser lån med afdrag således fortsat hurtigere end lån med afdragsfrihed. Og ser vi på af­drags­fri­he­dens andel af det samlede udlån, så er det stort set uændret sammenlignet med for et år siden. Herudover sker stigningen i de afdragsfrie i kombination med den ultimative rentesikring, som er de fastforrentede lån. Så dagens tal med stigning i afdragsfrie lån er ikke noget, som rykker ved den generelle robusthed på boligmarkedet.

De afdragsfrie lån udgør i dag 43,3% af boligejernes lån mod 43,2% for et år siden. Tager vi et blik på rentebindingen på de afdragsfrie lån, så er det fast rente, som altdominerer udviklingen. Således er afdragsfrie lån med fast rente steget med 71 mia. kr. gennem det seneste år, mens afdragsfrihed i kombination med variabel rente fortsætter sin tilbagegang, hvor udlånet faldet med 37 mia. kr. på et år.

Fra politisk side tygges der i øjeblikket på henstillingen fra det Systemiske Risikoråd målrettet de afdragsfrie lån. Her lægges der op til, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie lån, såfremt boligens belåningsgrad overstiger 60 pct. Regeringen har i omegnen af to måneders resterende betænkningstid, så emnet er højaktuelt.

Boligejerne er generelt tilbageholdne med at låne i boligen, når vi ser på den samlede låneudvikling både med og uden afdrag. Den samlede udlånsvækst på det danske boligmarked fortsætter med at være yderst moderat, hvor de seneste tal viser en årlig udlånsstigning på 4,2%. Og sammenligner vi med tiden op mod finanskrisen, ligger lå­ne­ha­stig­he­den milevidt fra. Dengang voksede lånene i de danske boliger med mere end 10% om året gennem en længere periode og toppede i 2006 over 14%. Boligejerne holder sig som helhed i ro på lånefronten. Der er ikke meget, der tyder på, at de danske boligejere som helhed kaster sig over de øgede friværdier, som de seneste år prisstigninger har leveret til dem.

Stigningen i danskernes boliglån sker i tillæg udelukkende indenfor de fastforrentede lån, som er gået frem med 173 mia. kr. på et år. Til sammenligning er lån med variabel rente reduceret med 102 mia. kr. i samme periode. Det betyder, at der har været en kraftig stigning i de fastforrentede lån som andel af det samlede udlån. På blot et år er de fastforrentede lån gået fra at have en andel på 48,8% til 56,7% i dag. Det bidrager til den samlede robusthed på boligmarkedet.