Boligmarkedet buldrer fremad: Det giver boligkøberne mindre at vælge imellem

Det særligt omkring de store byer at udbuddet falder

Boligmarkedet buldrer fremad: Det giver boligkøberne mindre at vælge imellem

Yderst morgenfriske tal fra Boligsiden viser, at der lige nu står 33.841 villa- og rækkehuse til salg landet over, hvilket er 1 procent lavere end samme tid sidste år.

Det særligt omkring de store byer at udbuddet falder, hvorfor udbuddet er faldet i regionerne Sjælland, Hovedstaden og Midtjylland med henholdsvis 3,3 procent, 4,3 procent og 2,1 procent. Udbuddet er omvendt steget i regionerne Nordjylland med 3,4 procent og med 0,9 procent i Region Syddanmark.

Udbuddet er i dag lavere end i 2011, hvor udbuddet sidst toppede tæt på 47.000. Sidste gang udbuddet bundede, var i starten af 2006, hvor der også var tryk på handlerne, dengang var udbuddet helt nede og ramme nær 16.000. Det betyder altså, at vi på trods af et faldende udbud stadig ligger i den høje ende.

Udbuddet lå gennem 2018 fladt på ca. 35.000 udbudte huse, men siden april sidste år er udbuddet faldet yderligere. Det bekræfter netop, hvor afgørende rentefaldet igennem 2019 har været for han­del­sak­ti­vi­te­ten. Han­del­sak­ti­vi­te­ten var også høj igennem 2019, hvor hussalget var det højeste i hele årtiet. På trods af den massive efterspørgsel efter boliger, har det høje udbud af boliger bidraget til at holde pris­stig­nin­ger­ne i relativt kort snor.

Rentefald og stærk økonomi for udbuddet af sommerhuse til at falde til laveste niveau i 10 år

Vi er vidne til et som­mer­hus­mar­ked, som buldrer derudad. Det mærker som­mer­hus­kø­ber­ne ved, at der måned for måned er færre og færre sommerhuse til salg. Der står i dag 8.433 sommerhuse til salg. Det er hele 3,1 procent lavere end i sidste måned, og hele 12,5 procent lavere end samme tid sidste år. Udbuddet af sommerhuse rammer derved det laveste niveau i 10 år.

Fremgangen på som­mer­hus­mar­ke­det skyldes flere elementer. Renterne er faldet yderligere igennem 2019, og samtidig er der støbt et solidt fundament under interessen for sommerhuse, da rekordmange er i arbejde og lønningerne stiger mere end priserne. Hertil er der fra politisk side kommet flere tiltag, blandt andet lempeligere lånevilkår, som også har gjort det muligt for flere danskere at opfylde som­mer­hus­drøm­men. Alt i alt skaber det en solid cocktail, der i den grad har vækket danskernes interesse for sommerhuse.

Flere sætter lejligheden til salg

På lej­lig­heds­mar­ke­det er antallet af lejligheder det seneste år faldet med imponerende 9,5 procent, og der står derfor 7.186 lejligheder til salg på landsplan. Årsagen er rentefaldet igennem 2019, som har givet boligkøberne ekstra appetit på boligkøb.

Rentefaldene har derved været med til at modvirke effekterne fra strammere lånekrav og massivt nybyggeri, der ellers havde fået han­del­sak­ti­vi­te­ten til at falde.

Relaterede artikler