Færre salgsskilte på boligmarkedet

Boligkøberne har fået færre boliger at vælge mellem de seneste måneder. Det er dog helt efter bogen, at udbuddet typisk falder her i vintermånederne.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Boligsiden viser, at der ved udgangen af januar stod 45.130 boliger til salg. Det er 1.000 færre end for en måned siden, og der er kommet 2.500 færre boliger til salg på to måneder.

Boligkøberne har fået færre boliger at vælge mellem de seneste måneder. Man skal dog ikke panikke af den grund, hvis man er på udkig efter drømmeboligen. Det er helt efter bogen, at udbuddet typisk falder her i vin­ter­må­ne­der­ne. Og når foråret banker på, så stiger antallet af salgsskilte tit og ofte. Det forventer vi også kommer til at ske i år.

I samtlige år i statistikkens 13-årige historik er udbuddet faldet i januar og december. Og tager vi højde for netop den sæson, så er der ligefrem tale om en lille underliggende stigning i udbuddet af boliger gennem de seneste to måneder. Udbuddet befinder sig med dages tal på det højeste siden begyndelsen af 2020, når der tages højde for sæson.

Det er de seneste år blevet nemmere for boligkøbere at finde drømmeboligen. Sammenlignet med for to år siden er der i dag næsten 14.000 flere boliger til salg. Det svarer til en stigning på 44%. De seneste års stigning kommer efter en række år med meget få boliger til salg, og udbuddet af boliger er ikke voldsomt højt historisk. Boligudbuddet er fortsat -12% færre boliger end for fem år siden.

Der er generelt kommet mere liv i boligmarkedet, og et anser vi som en driver for det voksende antal af salgsskilre. I 2023 blev der handlet knap 71.000 boliger, hvilket er 6% flere end i 2022. Og også priserne stiger. Mere liv i boligmarkedet og nye prisstigninger har fået flere sælgere til at samle modet til at salg af boligen.

Relaterede artikler