Største stigning i boligpriserne i 2 år

Boligmarkedet genfinder melodien. Priserne stiger med det kraftigste i 2 år, og handelsaktiviteten går et gear op. Det er godt nyt efter en periode med rentestigninger og stor usikkerhed.

Udsigt Hen Over Hustage

Nye tal fra Finans Danmark viser, at boligpriserne steg mærkbart i 2. kvartal. Huspriserne steg med 3,1%, lej­lig­heds­pri­ser­ne steg 4,1% og som­mer­huspri­ser­ne 5,6% i 2. kvartal i forhold til kvartalet før.

Der blev samtidig handlet 16.044 boliger i 2. kvartal. Det er godt 3.100 flere handler end kvartalet før og den højeste han­del­sak­ti­vi­tet siden begyndelsen af 2021.

Boligmarkedet genfinder melodien. Priserne stiger med det kraftigste i 2 år, og han­del­sak­ti­vi­te­ten går et gear op. Det er godt nyt efter en periode med ren­testig­nin­ger og stor usikkerhed, som resulterede i mærkbare fald i priserne og det laveste antal bolighandler i omkring 10 år. Der er nu kommet mere ro om renterne og den økonomiske situation, og det er med til at give mere medvind på boligmarkedet.

De seneste prisstigninger på boligmarkedet kommer efter en periode med mærkbare prisfald. Priserne er derfor stadig lavere end for et år siden. Huspriserne er 3,7% lavere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, og lej­lig­heds­pri­ser­ne er 4,4% lavere. Omvendt er som­mer­huspri­ser­ne 3,2% højere end for et år siden.

Dagens tal dækker alene til og med 2. kvartal. Men mere friske data fra Boligsiden viser i tillæg, at boligpriserne og handlerne har fortsat fremgangen i begyndelsen af 3. kvartal. Tager vi højde for sæson, viser de nyeste tal, at priserne på huse og lejligheder er steget i juli og august, mens han­del­sak­ti­vi­te­ten også har taget yderligere et skridt op i juli.

Vi forventer, at de bedre takter på boligmarkedet fortsætter. Han­del­sak­ti­vi­te­ten minder så småt om tiden før corona, og det ser vi holde fast. Samtidig vil der være svag pil op på priserne. Roen omkring renterne og en fortsat stabil dansk økonomi med stigende beskæftigelse holder en hånd under boligmarkedet. Skulle der mod forventning komme en ny og mærkbar stigning i renterne eller en større nedtur i dansk økonomi, kan det blive en kæp i hjulet for boligmarkedet, men det er imidlertid ikke vores hovedscenarie lige nu.

Der vil dog være nogle specielle bevægelser på visse områder af boligmarkedet i den næste tid, hvilket skyldes overgangen til de nye boligskatter. Det vil særligt være på lej­lig­heds­mar­ke­det i de store byer, som kan vise sig at vise stærke takter for en periode, hvor flere ønsker sig at erhverve sig den nye bolig inden overgangen til de nye boligskatter for at sikre sig en skatterabat. Efterfølgende vil vi se markedet gå tilbage, da en del vil have fremskyndet boligkøbet i de områder.

Relaterede artikler