Mere end 7.000 bolighandler i juni

Der er igen mere liv i boligmarkedet. For første gang i mere end et år præsterer boligmarkedet mere end 7.000 handler på en måned. Det sker efter, at handelsaktiviteten nu er steget uafbrudt i 7 måneder i træk.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Boligsiden viser, at der blev handlet 7.054 huse, lejligheder og sommerhuse i juni. Det er omkring 300 flere end i ma, hvilket svarer til en stigning på knap 5%. Tager vi højde for sæson er stigningen en anelse større. Det er nu 7. måned i træk med fremgang i bolighandlerne, når der tages højde for sæson. Fordelt på boligtyper, blev der handlet 4.591 huse, 1.443 lejligheder og 1.020 sommerhuse i juni.

Der er igen mere liv i boligmarkedet. For første gang i mere end et år præsterer boligmarkedet mere end 7.000 handler på en måned. Det sker efter, at han­del­sak­ti­vi­te­ten nu er steget uafbrudt i 7 måneder i træk, når man tager højde for sæson. Handlerne er vokset med mere end 40% siden bunden i slutningen af sidste år. Vi er efterhånden ved at se et boligmarked, der ak­ti­vi­tets­mæs­sigt så småt minder om tiden før corona.

I efteråret faldt handlerne mærkbart og ramte det laveste i et årti. Samtidig nåede priserne at falde med i omegnen af 10%. Men siden er der kommet mere forårsstemning på boligmarkedet med flere handler og stigende priser.

Boligpriserne steg også i juni. På landsplan steg huspriserne i gennemsnit med 0,5%, lejligheder med 1,0% og sommerhuse med 0,6%. Det er fjerde måned i træk med stigende boligpriser. I den periode er huspriserne steget med 3%, lejligheder med 5%, mens som­mer­huspri­ser­ne er steget hele 7%.

Baggrunden for den nye og lille fremgang på boligmarkedet er, at der er kommet ro på renterne. Ser vi på de fastforrentede lån, har renten ligget nær 5% siden efteråret sidste år. Renteroen kommer efter en lang periode med mærkbare stigninger, hvor renten steg fra 0,5% i begyndelsen af 2021 og var kortvarigt i nærheden af 6%. Også den økonomiske situation er lysnet lidt igen. Beskæftigelsen stiger fortsat til nye rekordhøjder, og dansk økonomi har foreløbig sneget sig udenom en større krise. Det giver mere ro hos hus­hold­nin­ger­ne og øger igen appetitten for boligkøb.

Relaterede artikler