Historisk lavt antal lånetilbud

Lånetilbuddene rammer det laveste for en april nogensinde, mens det samtidig er det næstlaveste antal nogensinde for alle måneder. Det er kun december 2013, som har budt på et lavere antal lånetilbud end i april i år.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Nye tal fra Finans Danmark viser, at antallet af lånetilbud fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne lyder på 11.867 i april. Det er mere end 7.000 færre end i marts. Det er det laveste antal for en april måned i statistikkens historie, mens det samtidig er det næstlaveste antal nogensinde for alle måneder. Det er kun december 2013, som har budt på et lavere antal lånetilbud end i april i år. Statistikken går tilbage til 1996.

Lånetilbuddene rammer det laveste for en april nogensinde. Lånetilbuddene er virkelig faldet til ro i år, men vi kommer også fra nogle hektiske år, hvor alt lige fra han­dels­re­kor­der og kon­ver­te­rings­bøl­ger er buldret ind over boligmarkedet. Det har alt sammen givet anledning til at indhente et lånetilbud hos landets re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter. Den aktivitet som der trods alt er kommer fra et boligmarked, som er vækket lidt til live igen med flere bolighandler, mens renterne stadig befinder sig et sted, så konverteringer er interessante.

I marts var antallet af bolighandler på det højeste i 8 måneder, når vi tager højde for sæsonudsving. Det lidt højere antal bolighandler giver også en vis portion, når finansieringen af boligen skal i hus. Herudover er der også fortsat boligejere med fastforrentede lån, som omlægger deres lån som følge af de højere renter. Mange boligejere har dog allerede konverteret sidste år, og det betyder naturligt, at puljen af potentielle lånetilbud fra konverteringer bliver mindre. I dag ligger renten på et fastforrentet lån på 5% mod 2% ved starten af 2022, og det kan boligejerne udnytte til at skære i restgælden.

Antallet af lånetilbud har de seneste fem måneder ligget et pænt stykke under 20.000 om måneden, og her skal vi tilbage til 2017 for at finde en tilsvarende periode af samme varighed. Antallet af lånetilbud ligger -42% lavere i årets første fire måneder sammenlignet med året før. Vi forventer, at tiden med relativt få lånetilbud kommer til at dominere i den kommende tid. Der er faldet mere ro over boligmarkedet, og det nuværende renteniveau indbyder ikke til nye store kon­ver­te­rings­run­der.

Relaterede artikler