Antal boliger til salg stiger til det højeste i 3,5 år

Antallet af boliger til salg stiger til det højeste i næsten 3,5 år. Boligkøberne har fået flere muligheder i jagten på drømmeboligen. Det sker efter flere træge år, hvor der var meget få boliger til salg.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Boligsiden viser, at der i dag står 47.250 boliger til salg. Det er 1.345 flere end for en måned siden. Udbuddet af boliger rammer med dagens tal det højeste siden maj 2020.

Antallet af boliger til salg stiger til det højeste i næsten 3,5 år. Boligkøberne har fået flere muligheder i jagten på drømmeboligen. Det sker efter flere træge år, hvor der var meget få boliger til salg. Der er siden begyndelsen af 2022 kommet knap 16.000 flere boliger til salg, hvilket svarer til en stigning på over 50%. Det er en meget stor stigning.

Udbuddet af boliger er steget mærkbart de seneste par år, men med til historien hører også, at det kom fra et meget lavt udgangspunkt med meget få boliger til salg. Derfor er udbuddet ikke decideret højt historisk set til trods for den mærkbare stigning. Til sammenligning er der i dag stadig i omegnen af -10% færre boliger til end i 2018-2019.

De seneste 8 måneder i træk er huspriserne steget med 2,5%, mens lejligheder er steget de seneste 7 måneder i med 5,5%, når vi tager højde for sæsonudsving. Også når vi retter blikket mod handlerne, er der pæn fremgang at spore, hvor han­del­sak­ti­vi­te­ten er vokset de seneste 10 måneder. Det lave udbud har i en lang periode været med til at holde en hånd under boligpriserne. Det voksende udbud kan fjerne noget af den effekt.

Antallet af huse med et salgsskilt i forhaven steg i oktober med godt 700 til nu 33.992 huse til salg. Udbuddet af lejligheder voksede med 600, så der i dag står 8.137 lejligheder til salg. Sommerhuse steg også en smule, hvor 5.121 sommerhuse i dag er til salg.

Relaterede artikler