30% flere bolighandler end for et år siden

Boligmarkedet genfinder melodien. I næsten et år har handelsaktiviteten været stigende, og der blev i september handlet 30% flere boliger i forhold til samme måned sidste år. Og samtidig stiger priserne.

Person Låser Døren Op

Nye tal fra Boligsiden viser, at september bød på 6.350 handler med huse, lejligheder og sommerhuse. Det er stort set uændret i forhold til måneden før. Men tager man højde for sæson er der tale om en stigning i han­del­sak­ti­vi­tet på godt 1% i september i forhold til august. Antallet af bolighandler er nu vokset uafbrudt i 11 måneder i træk, når der tages højde for sæ­son­be­væ­gel­ser.

Boligmarkedet genfinder melodien. I næsten et år har han­del­sak­ti­vi­te­ten været stigende, og der blev i september handlet 30% flere boliger i forhold til samme måned sidste år. Og samtidig stiger priserne. Sidste års markante nedgang er vendt til medgang på boligmarkedet, som efterhånden minder om tiden før corona. Tiden med først corona og dernæst markant stigende renter bød på vilde udsving i både handler og priser, men der er kommet meget mere ro på nu.

Sidste år dykkede han­del­sak­ti­vi­te­ten og ramte i november det laveste siden 2011. Men gennem de seneste 11 måneder er han­del­sak­ti­vi­te­ten vokset, når der tages højde for sæson.

Fremgangen på boligmarkedet sker efter, der er kommet mere ro på ren­te­si­tu­a­tio­nen. Renterne er steget lidt igen på det seneste, men det kan slet ikke måle sig med de ren­testig­nin­ger, som boligkøberne var vidne til i 2021 og særligt 2022. Samtidig stiger beskæftigelsen stadig, og økonomien har foreløbig sneget sig udenom en større krise. Det får boligkøbere til at stikke følehornene frem igen og købe bolig.

I september skiftede 4.214 huse hænder, men 1.412 lejligheder og 724 sommerhuse blev handlet. Der er fremgang for alle boligtyper i september, når der tages højde for sæson.

Huspriserne er steget de seneste 8 måneder med 2,5%, , når vi tager højde for sæson, mens lejligheder er steget de seneste 7 måneder med 5,5%. I tiden inden faldt priserne omkring 9% på både huse og lejligheder. Vi forventer, at boligpriserne vil fortsætte en svag stigning i den nærmeste fremtid, herunder for lejligheder i de større byer og de dyreste huse som følge af skatterabat, der gives til eksisterende boligejere ved overgangen til de nye bo­ligskat­te­reg­ler fra 1. januar 2024. I første halvår af 2024 forventer vi en afdæmpet udvikling i boligpriserne, da der i områder med stigende boligskat og skatterabat kan komme negativ påvirkning på priserne. Fra andet halvår venter vi igen moderat stigende boligpriser i takt med udsigt til faldende boligrenter.

Relaterede artikler