153 tvangsauktioner i februar
I en historisk kontekst er der stadig tale om et lavt antal, men dagens tal kan være et forvarsel om nye tider.
Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev bekendtgjort 153 tvangsauktioner i februar, når vi tager højde for normalt sæsonudsving. Det er det højeste antal tvangsauktioner siden december 2020.
2022 bød på i alt 1.382 tvangsauktioner, hvilket giver et månedligt gennemsnit på 115. I 2020 og 2021 lød de månedlige gennemsnit på henholdsvis 176 og 117, mens tiden inden coronakrisen bød på omkring 200. Så selvom antallet af tvangsauktioner peger op i februar, er der stadig tale om et lavt niveau i en historisk kontekst.
Tvangsauktionerne stiger i februar, og når det højeste niveau i 2 år. I en historisk kontekst er der dog stadig tale om et lavt antal tvangsauktioner, men dagens tal kan altså være et forvarsel om nye tider for tvangsauktionerne. Vi forventer da heller ikke, at det ultralave antal tvangsauktioner fra sidste år varer ved, som vi bevæger os længere ind i 2023. Her kan vi igen få en periode, som byder på flere tvangsauktioner, end vi har været vidne til de seneste par år.
Vi står midt i en tid, hvor det på relativt kort tid er blevet mærkbart dyrere at være boligejer, og hvor boligmarkedet også står i en mere presset udgave end længe. Inflationen gnaver sig igennem privatøkonomien med højeste fart siden 1980´erne, og det rammer benhårdt. I tillæg får tusindvis af boligejere med variabelt forrentede lån for alvor rentehammeren at føle 31. marts, når de skal betale deres termin. Det er første betaling for de boligejere med variabelt forrentede lån, som fik ny rente ved årsskiftet. På boligmarkedet nåede bolighandlerne det laveste i 10 år i de sidste måneder af 2022 mens priserne er faldet med omkring 10% på huse og lejligheder. Det kan samlet set betyde, at vi igen kan få en periode med stigende tvangsauktioner.
Vi forventer dog ikke en gentagelse af finanskrisens efterdønninger, hvor vi i årene 2010-2012 nåede op på over 5.000 tvangsauktioner om året. Både boligmarkedet og boligejerne står et helt andet og bedre sted i dag på et langt mere robust ståsted. Vi har sparet langt mere op, vi har lånt langt færre penge i vores friværdi og rekordmange er i beskæftigelse. Desuden vil mange boligejere først forsøge at spare andetsteds end på boligposten i budgettet, hvis der opstår udfordringer med terminen.
Vi har endnu ikke set, at boligejerne har problemer med at betale terminen på boliglånet. Restanceprocenten, som er den manglende betaling på realkreditlånet, befinder sig på det laveste i 15 år, og det betyder, at boligejerne i den grad udviser stærk betalingsevne. Også betalingsevnen kan dog blive mere udfordret i takt med, at de højere renter på de variabelt forrentede lån slår igennem i løbet af 2023.