Ro på lånefronten på boligmarkedet - trods mærkbare boligprisstigninger og øgede friværdier

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at danskerne ved udgangen af marts havde realkreditlån i boligen for i alt 1.561 mia. kr. For et år siden var beløbet 1.483 mia. kr., hvilket betyder, at  danskerne har øget omfanget af boliglån med knap 78 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 5,2% sammenlignet med for et år siden. Tallene kan imidlertid svinge en del fra måned til måned, og samtidig var der et enkeltstående og ekstraordinært fald i marts sidste år, så tager vi højde for det ved at se på gennemsnittet over det seneste tre måneder i forhold til samme periode sidste år, så lyder lånestigningen på 4,1%.

I et historisk perspektiv er lånevæksten relativt afdæmpet og tæt på niveauet gennem de foregående år. Og sammenligner vi med tiden op mod finanskrisen, ligger lå­ne­ha­stig­he­den milevidt fra. Dengang voksede lånene i de danske boliger med mere end 10% om året gennem en længere periode. Udlånsvæksten toppede med mere end 14% i 2006.

Boligejerne holder sig som helhed i ro på lånefronten. Det kan ved første iagttagelse virke mærkværdigt, når alle andre overskrifter fra boligmarkedet er prisrekorder og en historisk høj han­del­sak­ti­vi­tet. Men den handlede del af boligmarkedet udgør kun en mindre del, og der er ikke meget, der tyder på, at de danske boligejere som helhed kaster sig over de øgede friværdier, som de seneste år prisstigninger har leveret til dem. Pris­ud­vik­lin­gen har lagt kimen til lidt bekymring, men det gør lånene altså ikke.

Den begrænsede lånestigning er samtidig pakket godt og grundigt ind i sikkerhed, hvor boligejerne valfarter mod rentesikkerhed. Hele udlånsvæksten og mere til er drevet af de mest rentesikre lån med fast rente. De fastforrentede lån er siden sidste år steget med hele 108 mia. kr., mens de variabelt forrentede lån omvendt er faldet med 30 mia. kr.

Vandringen mod rentesikkerhed har stået på over en lang periode. I dag står de fastforrentede lån for 54,3% af boligejernes lån mod 49,9% for et år siden. Andelen bundede omkring 30% for knap 10 år siden. Afdragsfrihed vinder omvendt en anelse popularitet hos boligejerne og udgør nu 44,8% af boligejernes lån mod 43,9% for et halvt års tid siden, hvor andelen ramte bunden. Stigningen er dog i den helt spæde ende, og de afdragsfrie lån udgør i dag kun en lidt højere andel i forhold til for et år siden.

Boligejerne fremstår generelt yderst robuste. Tvangs­auk­tio­ner­ne ramte i 2020 det laveste i 12 år og det lave omfang er fortsat ind i det nye år. Det samme gælder for restancerne, som er den del af ydelsen på lånene, boligejerne ikke betaler, og her viser boligejernes den stærkeste betalingsevne siden 2008. Gældskvoten, som beskriver danskernes gæld i forhold til indkomsterne, er desuden faldet betragteligt siden toppen i 2009, og ligger aktuelt omkring det laveste niveau i 16 år.