Danskerne boligformue slår rekord
Den gennemsnitlige familie har set deres boligformue stige med 80.000 kr. i 2020.
Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne formue i fast ejendom steg med 116 mia. kr. i 2020, og derved udgør 4.141 mia. kr. ultimo 2020. Den gennemsnitlige familie har derved set deres boligformue stige med 80.000 kr. i 2020.
Der har været fart på det danske boligmarked sidste år, hvor mere end 90.000 boliger skiftede ejer. Priserne havde også fart på, og prisen på huse var ved udgangen af året 6,5 procent højere end året før. De prisstigninger har betydet, at eksisterende boligejere har set deres friværdi vokse ret betragteligt.
Boligformerne er vokset mest omkring hovedstaden, da det er her priserne er steget mest. Selvom prisstigningerne ikke har været lige fordelt, så burde langt størstedelen af boligejerne opleve at deres mursten er blevet mere værd.
I år forventer vi også stigende boligpriser, og der er derved udsigt til yderligere stigninger i friværdierne til boligejerne. Stigningen kommer dog ikke til at kunne matche 2020, da vi ser et boligmarked i et lavere gear i år. Vi forventer et stigende boligudbud hen over foråret, og dertil tager de seneste rentestigninger lidt luft ud af ballonen.
2020 var generelt et år hvor danskernes formue steg. Boligformuen er vokset som dagens tal viser, og dertil er bankindlånet steget med lidt mere end 50 mia. i 2020. Derudover har danskerne også forøget deres pensionsopsparinger. Det skal vi glæde os over, da det har det har en positiv effekt på forbruget, som skal være vækstmotoren i genopretningen.