Boligejerne viser bedste betalingsevne i 12 år

Nye tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne mangler at betale 18 øre for hver 100 kr. i ydelse, som de skal betale på deres realkreditlån. De 18 øre svarer til en re­stan­ce­pro­cent på 0,18%. Dagens tal dækker over ter­mins­be­ta­lin­gen i slutningen af september, som endnu ikke er betalt her 3½ måneder efter. En manglende betaling på re­al­kre­dit­lå­net kan være første skridt mod et videre forløb til en tvangsauktion på et senere tidspunkt.

Boligejernes re­stan­ce­pro­cent er den laveste siden 2008, hvilket kan virke paradoksalt i en coronakrisetid. Kvartalet forinden lød re­stan­ce­pro­cen­ten på 0,20%, og restancerne har ligget tæt omkring 0,20% siden 2015, men er altså først nu nede og ramme 0,18%. Sidst restancerne toppede var i 2009 på 0,60%. Med andre ord er den i dag mindre end en tredjedel i forhold til toppen efter finanskrisen.

Boligmarkedet er en af sol­strå­le­hi­sto­ri­er­ne for dansk økonomi under coronakrisen, og dagens tal levner da heller ikke megen tvivl om et kanonstærkt boligmarked. Med en ledighed, som eksploderede i marts sidste år, så kunne man have frygtet langt værre og en stigning i restancerne, men et ligefremt fald havde vi dårligt nok turde håbe på. Og det er jo i bund og grund dybt paradoksalt, når vi lige har været igennem et år med det største slag til økonomien siden finanskrisen. Baggrunden for den lave re­stan­ce­pro­cent skal findes flere steder. Coronaslaget til økonomien var dybt, men også kortvarigt, og samtidig har boligmarkedet buldret gennem 2020. Endelig kan der være en vis forsinkelse fra et slag til økonomien, til det kan ses i restancerne.

Særligt stigende ledighed vil typisk være en trussel mod boligejernes betalingsevne, men trods en mærkbart højere ledighed som følge af coronakrisen, så kan det altså ikke spores i restancerne. Ledigheden voksede kun over en kort periode, og det korte, om end ekstremt dybe, tilbageslag til økonomien med efterfølgende fremgang kan være med til at give noget lys for enden af tunnelen. En del af eksplosionen i ledigheden blev spist op af den efterfølgende genopretning, og hele krisens korterevarende karakter giver forhåbning om, at man kan klare skærene, inden det er ter­mins­be­ta­lin­gen, som i sidste ende må ryge for at få økonomien til at hænge sammen. Af samme grund er der oftest en vis forsinkelse fra et økonomisk slag, til vi ser det i restancerne og i sidste ende potentielt i tvangs­auk­tio­ner­ne, hvor 2020 ligeledes bød på det laveste i 12 år. Derfor kan pilen igen komme til at pege op, men vi forventer, at det alene vil være i et relativt begrænset omfang, da boligmarkedet og boligejerne fremstår meget robuste.

Den høje han­del­sak­ti­vi­tet og de stigende boligpriser er tilsvarende med til at dæmpe omfanget af restancer, da boligen kan omsættes i fri handel, hvis der opstår problemer med betaling af terminen. Derudover går der også noget tid fra krisen rammer til, at det medfører en stigning både restancer og i antallet af tvangs­auk­tio­ner, da mange boligejere vil forsøge at spare andetsteds end på boligposten i budgettet, hvis der opstår udfordringer med terminen.