Ingen tegn på krise i antallet af tvangsauktioner
Der blev bekendtgjort 154 tvangsauktioner i september.
Oktober bød på 154 bekendtgjorte tvangsauktioner, når der tages højde for normale sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Siden marts, hvor Coronakrisen for alvor ramte herhjemme, har der været bekendtgjort i alt 1.428 tvangsauktioner, mens antallet i samme periode af 2019 lød på 1.497 tvangsauktioner.
Coronakrisen har ikke sat dybe spor i antallet af tvangsauktioner på trods af, at ledigheden eksploderede med raketfart, hvilket der findes gode forklaringer på. Vi står med et boligmarked, som har klaret sig rigtig godt igennem krisen, og det holder snor i antallet af tvangsauktioner, når boligen kan sælges i fri handel. Fundamentet i boligejernes privatøkonomi var tilmed bundsolidt optil krisens indtræden, hvor boligposten fylder mindre end tidligere. Dertil kommer, at boligejere, som har problemer med betalingen af terminen, som kan være første skridt på vej mod en tvangsauktion, i første omgang vil gå den øvrige privatøkonomi igennem med en tættekam efter besparelser, inden blikket rettes mod boligposten. Vejen fra krise til restance og tvangsauktion er derfor lang, og der går et godt stykke tid fra en krise begynder til det afspejler sig i antallet af tvangsauktioner.
Under finanskrisen nåede vi først toppen i antallet af tvangsauktioner i årene 2010-2012 med 400-500 tvangsauktioner om måneden, mens boligejerens restancer, som er manglende betaling på realkreditlån, allerede toppede ved udgangen af 2009. Det understreger, at der som minimum går nogle måneder fra en krise først rammer til, at en boligejer ender i restance og til slut, at ejendommen bliver begæret på tvangsauktion.
Retter vi blikket fremad, så ser vi større sandsynlighed for, at pilen peger op end ned for antallet af tvangsauktioner. For når alt kommer til alt, så kommer vi ikke udenom, at ledigheden er højere i dag end da vi gik ind i krisen. Når det er sagt, så taler vi kun om en svag pil op, og ikke noget som kommer i nærheden af de niveauer, som vi så umiddelbart efter finanskrisen.