Handelsaktiviteten buldrede frem i juni
I juni blev der handlet 5.796 enfamiliehuse og 1.938 lejligheder.
Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at boligmarkedet buldrede yderligere frem i juni. I juni blev der handlet 5.796 enfamiliehuse og 1.938 lejligheder. De skyhøje handelstal betyder, at salget af enfamiliehuse og lejligheder ligger henholdsvis 13,5 og 19 procent højere end i maj.
En del af forklaringen på den høje handelsaktivitet vi p.t. er vidne til, skal findes i de mange udskudte boligdrømme, hvor smittespredning og nedlukning gav udfordringer med at komme ud og se på bolig i marts og april. De udskudte boligkøb har efterfølgende skulle indhentes, og vi oplever derfor en ketchupeffekt i antallet af handler. Det er dog ikke unormalt, at boligsalget stikker af op til sommeren, men tager vi højde for det normale sæsonmønster, er der stadig tale om voldsomme stigninger i handelsaktiviteten for enfamiliehuse og lejligheder. Og friskere statistikker viser, at den tendens er forlænget og fortsat ind i både juli og august.
Boligpriserne relativt upåvirket af krisen
Prisen på enfamiliehuse stiger med 1,4 procent i juni i forhold til maj, mens lejligheder falder med 0,5 procent. Boligmarkedet har klaret sig virkelig flot under Coronakrisen, og med dagens tal ligger prisen på enfamiliehuse 0,8 procent højere end i februar, mens priserne på lejligheder er 0,5 procent lavere.
Boligpriserne har normalt pil op i foråret, og tager vi højde for det, viser det sig, at boligmarkedet ikke er helt så påvirket af Coronakrisen. Priserne på huse og lejligheder ligger henholdsvis 0,8 og 1,2 procent lavere end i februar, når der tages højde for sædvanlige sæsonudsving. Det er helt naturligt, at boligpriserne tager bestik af, at økonomien er kommet ned i gear. Når priserne så ikke er faldet mere, skyldes det, at dels boligmarkedet er bundrobust, dels at mange sælgere udskød salgsprocessen, hvilket har medført det laveste boligudbud siden 2006.
Boligmarkedet var samtidig solidt op til krisens indtræden. Boligbyrden (hvor stor andel af den disponible indkomst der går til at finansiere boligkøb) er i dag på et historisk lavt niveau, hvilket ikke var tilfældet ved finanskrisen, hvor boligbyrden var historisk høj. Dertil er kreditvæksten i dag meget mere afdæmpet, ligesom boligejerne i dag typisk vælger fast og afdrag på deres realkreditlån, hvor afdragsfrihed og variabel rente var mere populært op til finanskrisen.