1%-lån sætter retning mod lukning i dag

Gennemsnitskursen er p.t. over 100.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
1%-lån sætter retning mod lukning i dag

Her til formiddag er gen­nem­snits­kur­sen over 100 på 1 pct. lånet med afdrag, som er det, der styrer om lånet lukker for tilbud. Dagen er endnu lang, så det kan nå at ændre sig, men holder niveauet dagen ud, så lukker 1 pct. lånet for tilbud i morgen fredag. Vi skal tilbage til starten af oktober for at finde et ligeså lavt renteniveau, hvor 1 pct. lånet også var lukket i en periode. Det er særligt frygten for, hvad Coronavirus kan gøre ved økonomien, som har presset renterne ned de seneste dage.

Medvind til kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­te­ten

Januar måneds generelle rentefald kommer meget belejligt for de boligejere, som går med kon­ver­te­ring­s­tan­ker. Når vi dertil lægger de seneste dages intensiverede rentefald, så kan det være med til at give kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­te­ten yderligere et skub op mod op­si­gel­ses­fri­sten i morgen. Det kommer dog meget tæt på fristen, så hvor meget ekstra det giver er svært at spå om. Vi tror dig stadig på en mindre bølge på den gode side af 50 mia. kr.

0,5 pct. lånet står klar i kulissen

Hvis 1 pct. lånet lukker for tilbud i morgen, så står 0,5 pct. lånet klar i kulissen, som p.t. handler i omegnen af kurs 96. 0,5 pct. lånet har sådan set været på hylden hele tiden, og vil også være et oplagt valg af lån for nogle boligejere, uanset om 1 pct. lånet er åbent eller ej. Helt overordnet så er der fordele og ulemper ved begge lån.

Regner vi på det, så betyder det, at 1 pct. lånet lukker ikke det helt store for boligejerne, som det kan ses af tabellen, da ydelsen er nogenlunde den samme, mens afdraget er lidt højere på 0,5 pct. lånet. Oveni i hatten har serien bag 0,5 pct. lånet allerede vokset sig så stor, så der heller ikke er fare for de såkaldte ind­lås­nings­ef­fek­ter.

Tabel. Sammenligning af 1 pct. vs. 0,5 pct. lån på 1 mio. kr. med 30 års løbetid.

 1 pct. lån0,5 pct. lånForskel
Månedlig ydelse før skat3.930 kr.3.840 kr.90 kr.
Månedlig ydelse efter skat3.560 kr.3.570 kr.10 kr.
Månedlige afdrag2.460 kr.2.760 kr.300 kr.
Hovedstol1.027.000 kr.1.066.000 kr.39.000 kr.
Samlet til­ba­ge­be­ta­ling, set over hele lånets løbetid efter skat1.235.000 kr.1.220.000 kr.15.000 kr.
Optagelseskurs99,996,2-

Kilde: Totalkredit og Arbejdernes Landsbank. Beregningen er foretaget den 30. januar 2020. Der er taget højde for omkostninger ved optagelse af lånet. Belåningsgrad 80 pct. Skat 25,6 pct. Afrundet.

Relaterede artikler