Tilknyt en rejseforsikring til dit Mastercard

Når du har et Mastercard i Arbejdernes Landsbank, kan du tilknytte en rejseforsikring, som dækker dine behov - uanset om du rejser lidt, ofte eller meget. 

Hvad dækker en rejseforsikring med Mastercard?

Med en rej­se­for­sik­ring, der er tilknyttet dit Mastercard, kan du fx få hjælp, hvis du mister din bagage, bliver syg eller skal transporteres hjem efter en skade.

Har du et Mastercard med rej­se­for­sik­ring, får du automatisk også en gratis købssikring, der omfatter købsforsikring, prissikring og udvidet re­k­la­ma­tions­ret. 

På vores Mastercard Gold og Mastercard Platinum er der automatisk tilknyttet en Udvidet Rej­se­for­sik­ring. På Mastercard Flex kan du selv vælge, om du vil have en Basis Rej­se­for­sik­ring eller en Udvidet Rej­se­for­sik­ring. På vores øvrige Mastercard er dækningen afhængig af korttypen.

Sådan dækker de forskellige Mastercard

Basis dækning på rejsen

  • Basis Rej­se­for­sik­ring til dig, der ønsker at være dækket på de mest basale punkter, når du er ude at rejse.
  • Rej­se­for­sik­rin­gen dækker rejser i hele verden i op til 30 dage og omfatter blandt andet hospitals- og lægeudgifter. I tilfælde af at flyselskabet går konkurs, eller rejsen skal afbestilles, er du også dækket i henhold til betingelserne.
  • Rej­se­for­sik­rin­gen omfatter dig (kortholder) og medrejsende ægtefælle/samlever og børn under 24 år.

Udvidet dækning på rejsen

  • Udvidet Rej­se­for­sik­ring er til dig, der ønsker at være ultimativt dækket på rejsen – både når du rejser alene eller sammen med familien.
  • Forsikringen dækker rejser i hele verden i op til 60 dage og inkluderer hospitals- og lægeudgifter, er­stat­nings­rej­se, bortkommen og forsinket bagage og ulyk­kes­for­sik­ring. Den dækker også, hvis flyselskabet går konkurs eller rejsen skal afbestilles.
  • Forsikringen omfatter dig (kortholder) og din ægtefælle/samlever – både når I rejser sammen og hver for sig. Børn under 24 år, der rejser alene, er omfattet af Ung­doms­rej­se­for­sik­rin­gen.

Sikre køb med Mastercard

Vælger du at tilknytte en rejseforsikring til dit Mastercard credit eller debit, følger der automatisk en gratis købssikring med, som dækker elektronik og hårde hvidevarer betalt med kortet.

Medbring det blå EU-sy­ge­sik­rings­kort på rejsen

For alle dækninger er det et krav, at alle rejsende medbringer det blå EU-sy­ge­sik­rings­kort på rejsen, og at man ved skader straks kontakter for­sik­rings­sel­ska­bet If - så hjælper de.

På Ifs hjemmeside kan du bl.a. også bestille rej­se­cer­ti­fi­kat og hente digitalt for­sik­rings­kort.

Fakta om det blå sygesikringskort

Hvorfor skal man have en rej­se­for­sik­ring, når man har det blå sy­ge­sik­rings­kort?

Det blå EU-sy­ge­sik­rings­kort er ikke nok, hvis du kommer så meget til skade, at du skal fragtes hjem med spe­ci­al­trans­port, som typisk koster mange tusinde kr. I værste fald et endnu dyrere ambulancefly. Det er penge, du skal betale af egen lomme, hvis du ikke har en rej­se­for­sik­ring.

Det blå EU-sy­ge­sik­rings­kort dækker dig kun på samme vilkår som de borgere i det land, du besøger, hvis du rejser til et EU-land, Norge, Schweiz, Liechtenstein eller Island. Det blå sundhedskort dækker fx heller ikke ophold på pri­vat­ho­spi­ta­ler og besøg hos private læger i Europa.

Desuden dækker det slet ikke uden for EU.

Hvis uheldet er ude

  • Akut hjælp under rejsen

    Ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst skal du kontakte: If Assistance Tlf.: + 45 70 13 13 34 Mail: rejseassistance@if.dk. Åbent hver dag - 24 timer i døgnet.

  • Hjælp efter hjemkomsten til Danmark

    Ved skadestilfælde, der ikke er akutte, og anmeldelser af skader efter hjemkomst til Danmark, skal du kontakte: If Tlf.: +45 70 13 13 34 Mail: rejseforsikring@if.dk. Åbent alle hverdage kl. 8.30 - 16.00

Medicinsk forhåndsvurdering

Har du en kronisk eller eksisterende lidelse, eller er du kommet til skade, kan du få foretaget en medicinsk for­hånds­vur­de­ring inden du skal rejse. Den giver dig svar på, om din rej­se­for­sik­ring dækker på normale vilkår.

Læs mere

Rej­se­for­sik­rin­ger­ne tilknyttet vores forskellige Mastercard er tegnet hos If Ska­de­for­sik­ring, Stamholmen 159, 2650 Hvidovre. If Ska­de­for­sik­ring er medlem af Garantifonden for ska­de­for­sik­rings­sel­ska­ber.

Se også