Ny kvindelig bankdirektør bliver lærer for en dag

Vanen tro har en række rådgivere og direktører fra Arbejdernes Landsbank meldt sig som gæsteundervisere på landets folkeskoler til ”Pengeuge” i uge 11.

Ny kvindelig bankdirektør bliver lærer for en dag

Her skal de undervise elever i privatøkonomi og digital sikkerhed som en del af ma­te­ma­ti­kun­der­vis­nin­gen.

Gry Bandholm, nyudnævnt bankdirektør i Arbejdernes Landsbank og en del af bankens direktion, skal i år prøve kræfter med Pengeuge for første gang. Gry skal en tur til Hillerød og undervise en 7. klasse.

Vigtigt at uddanne de unge

”Jeg mener, det er vigtigt at uddanne børn og unge i finansiel forståelse. At lære dem om renter, budgetter, lån, opsparing og inflation. Det er vigtigt at kende nogle grundbegreber om privatøkonomi, så de kan få et sundt og fornuftigt forhold til penge,” siger Gry Bandholm.

”Mange unge mangler viden om privatøkonomi. Vi kan med undervisningen i Pengeuge plante nogle frø, så de unge mennesker senere i livet kan træffe nogle gode, økonomiske beslutninger.”

”For en bank som Arbejdernes Landsbank er det også vigtigt at tage noget samfundsansvar og give noget tilbage det samfund, som vi er en del af. Vi taler jo i forvejen om privatøkonomi med børnenes forældre.”

Sport som fællesnævner

7. klassen i Hillerød, der får besøg af Gry Bandholm, er en eli­tesport­s­klas­se, og det er ikke svært for Gry at relatere til. Hun har nemlig selv har brugt en stor del af sin fritid på meget højt motionsplan: Hun har gennemført over 30 maratonløb og 5 Ironman (triatlons) - 2 af dem blandt verdens allerbedste på Hawaii. I dag holder hun formen ved lige med løb og cykling mellem jobbet i København og hjemmet i Allerød.

Pengeugens 5 gode råd om penge

  • Undgå impulskøb. Brug kun de penge, du har besluttet dig for at bruge.
  • Spar op til større ting. Hvis du sparer selv små beløb op hver måned, bliver det hurtigt til mange penge.
  • Lad være med at låne til forbrug. Det bliver dyrt i længden, og du kommer til at betale mange penge i renter og gebyrer.
  • Læg et budget for din økonomi. Husk at tage højde for uforudsete udgifter
  • Prioritér din penge. Du har ikke råd til alting, så find ud af, hvad du helst vil have.

Kilde: Finans Danmark

Fakta om Pengeuge

  • 600 skoleklasser i hele landet får besøg af en gæ­ste­un­der­vi­ser fra en af landets banker.

  • Bankernes bran­che­for­e­ning Finans Danmark har arrangeret Pengeuge siden 2014.

  • Un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­let er udviklet af Danmarks Ma­te­ma­tik­læ­rer­for­e­ning, un­der­vis­nings­for­la­get Alinea og Finans Danmark.

Relaterede artikler