Danskernes bankindlån falder en smule i september

Friske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes bankindlån faldt med 4 mia. kr. i september. Det betyder, at danskerne i september har 992 mia. kr. stående på helt almindelige bankkonti, og altså fortsat tæt på den famøse grænse på 1 billion kroner. 

Danskernes bankindlån er siden februar steget med 27,4 mia. kr., og grænsen på 1 billion kr. er tæt på at blive brudt. Det kan ske allerede i oktober, hvor danskerne har fået udbetalt milliarder i indefrosne feriepenge. Danskerne har altså i den grad overordnet set sparet op under Coronakrisen, selvom månederne efter nedlukningen har budt på en gedigen ketchupeffekt i fx detailsalget. Men på trods af indikationer på, at danskerne på nogle områder har taget spen­der­buk­ser­ne på, så ser vi altså en stigende tendens i det som står på danskernes bankkonti siden februar, hvor Coronakrisen for alvor holdt sit indtog herhjemme. En del af forklaringen skal findes i frygten for at miste jobbet, mens andre har været bange for smit­tespred­ning og derfor er blevet hjemme og skåret i sit forbrug, samt for­brugs­mu­lig­he­der­ne også har været sværere som følge af Corona-situationen.

Ser vi fremad, så forventer vi en mærkbar stigning i bankindlånet som følge af udbetalingen af de indefrosne feriepenge, som en stor del af danskerne indtil videre har valgt at få udbetalt. Seneste opgørelse fra ATP lyder på, at mere end 27 mia. kr. efter skat er tikket ind på deres danskernes bankkonti, og det vil kunne ses, når vi får tallene for oktober måneds bankindlån. Ser vi lidt længere fremad, så kan toppen for bankindlånet være i sigte og herefter pege nedad igen. Vi står nemlig med et ekstremt stærkt boligmarked med høj han­del­sak­ti­vi­tet og dertilhørende stigende boligudlån. Det vil påvirke indlånet i opadgående retning. Modsat kan den generelle lavere økonomiske aktivitet og et boligmarked, som vi forventer skal et gear ned over den kommende tid, påvirke indlånet i nedadgående retning. Derudover vil en del af de udbetalte feriepenge blive kanaliseret over i forbrug eller anden opsparing i den umiddelbare tid efter udbetalingen.

Det store milliardbeløb danskerne har stående på bankbogen svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit har 213.000 kr. stående. Selvom pengene langt fra er ligeligt fordelt blandt danskerne, så peger mange ting på, at robustheden i mange danske familier er til stede, hvor der er midler til at stå imod med i dårlige tider. Hertil kommer, at vi også ser et boligmarked som gik ind i Coronakrisen med et solidt bagtæppe, hvor buen ikke er spændt så hårdt for, som vi fx så op til den finansielle krise i 00´erne.

Hvor meget man skal have stående som buffer på en konto, er naturligvis individuelt, men vores råd er, at man har 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på kontoen til løbende forbrug og uforudsete begivenheder.