Europæisk erhvervstillid holder sig i topform

Genopretningen i den europæiske økonomi fortsætter med høj fart.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Danske virksomheder smider en del af pessimismen fra sig - men der er endnu langt til optimisme og glade dage

Nye tal for er­hverv­stil­li­den i eurozonen peger på, at genopretningen i den europæiske økonomi fortsætter med høj fart. Det er i hvert fald signalet fra til­lids­in­dek­set PMI. PMI-indekset lyder i august på 59,5. Det er næsten spot on på forventningen, som var 59,6. Samtidig er det så godt som uændret i forhold til juli. Det meget lille fald fra juli til august skal vi ikke tillægge nogen større betydning.

PMI er et udtryk for den økonomiske aktivitet givet ved er­hverv­stil­li­den hos ind­købs­che­fer­nes vurdering af den økonomiske situation. En værdi over 50 er et udtryk for økonomisk fremgang i forhold til måneden før. En værdi under 50 er en indikation om tilbagegang i forhold til måneden før. Det er dog alene indikationer om den økonomiske aktivitet, men med den aktuelt markante afstand til 50 er der ingen tvivl om retningen, som er stærk vækst og genopretning.

Især frem­stil­lings­in­du­stri­en har vist stærke takter og holder i august fast i niveauet over 60. Således kommer tilliden i frem­stil­lings­in­du­stri­en ind på 61,5 i august. Det er et lille fald i forhold til juli, men altså fortsat enormt stærkt. Også ser­vi­ce­sek­to­ren viser klare takter om fremgang med en værdi på 59, 7.

Dagens tal er på alle måder gode nyheder. De viser at deltavarianten ikke har formået at slå dybe skår i den europæiske erhvervstillid. Europæisk økonomi er i gang med genopretningen, og det her er en tydelig indikation på, at der er meget mere undervejs. Eurozonens økonomi har været hårdere ramt af coronakrisen end Danmark og USA til sammenligning, så yderligere og kraftig genopretning er bidende nødvendig. Eurozonens økonomi vækstede med 2% i 2. kvartal, men var forud for det udsat for skrumpende BNP i fire ud af fem kvartaler.

Set med danske briller er dagens tal positive. Mere end 50% af den danske eksport går til EU og beskæftiger mere end 450.000 danske jobs.

Relaterede artikler