Stigning i konkurser i september

Omfanget er dog fortsat ganske lavt.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ingen spor af coronakrisen i konkurser - men lettelsens suk er alt for tidligt at drage

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 176 konkurser i september blandt aktive virksomheder i Danmark, når der korrigeres for sæson. Med aktive virksomheder er der tale om virksomheder med ansatte eller virksomheder med en omsætning på mere end 1 mio. kr.

Septembers konkurser er en stigning i forhold til august, men med til den historie hører at august stod for det laveste antal konkurser på en måned i statistikkens knap 13-årige levetid. Så stigningen i september kommer således efter en bundrekord, og kon­kursom­fan­get er fortsat ganske lavt. Utraditionelt for kriser har antallet af konkurser under coronakrisen været lave og også lavere end før krisen. I 3. kvartal har der været 7,5% lavere end i 2. kvartal.

Godt nok steg konkurserne i september, men omfanget fortsat ganske lavt. På facaden er det dybt be­mær­kel­ses­vær­digt, at vi i 2021 ser det laveste konkursomfang i 7 år, når vi lige været igennem en meget tung krise med mange klemte virksomheder. Der ligger dog flere forklaringer bag, hvor coronakrisen har været af korterevarende karakter. Dermed har lyset for enden af tunnelen fra begyndelsen været tættere på, og virksomheder drejer sjældent nøglen om fra dag ét. Samtidig har en massiv udrulning af hjælpepakker bidraget til at holde liv i nogle virksomheder, hvor krisen for alvor har klemt. Og endelig har vi ramt krisen i en solid økonomisk ud­gangs­po­si­tion.

Vi forventer, at kon­kursom­fan­get vil vokse på et tidspunkt, men vi ser ikke stigningen i september som et nyt og start startskud til det. En stigning i konkurserne er desuden ikke entydigt negativt, selvom det måske kan lyde kynisk. Det er bidende nødvendigt, at antallet af konkurser kan få lov til at vokse igen og ikke holdes kunstigt nede. Hjælpepakker har været utrolig vigtige i at mildne slaget fra coronakrisen samt for den efterfølgende hurtige genopretning. Mar­keds­dyna­mi­k­ken skal tilbage, og det vil give et løft i konkurserne, men vi forventer dog langtfra, at det udvikler sig til en stor konkursbølge. Dansk økonomi står stærkt.

Relaterede artikler