Største fald i detailhandlen i 20 år

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailhandlen i marts faldt med 2,0% i forhold til februar. Således blev detailhandlen skudt helt i sænk af nedlukningen af store dele af landet som følge af Coronavirussen. Statistikken går i sin nuværende form tilbage til 2000, og det er det største månedlige dyk i detailhandlen i statistikkens historie. Sammenlignet med samme måned sidste år, lå detailhandlen 2,3% lavere.

Dagens tal afslører samtidig, at det især er ”beklædning”, som oplever langt det største fald i forhold til februar. Her falder handlen med 27%. For ”andre forbrugsvarer” falder detailhandlen med 1%. Indenfor ”fødevarer og andre dagligvarer” er forbruget og detailhandlen derimod steget med 1,4% i forhold til februar. Det er et resultat af, at det også er her, de fleste butikker har haft åbent, mens der periodevis har været en øget tilbøjelighed til at købe ekstra ind. I sam­men­lig­nin­gen på de enkelte områder er det væsentligt at hæfte sig ved, at der ikke er medtaget nethandel på udenlandske hjemmesider.

Tal som i dag er grufuld læsning, hvor danskernes forbrug oplever det kraftigste fald på en enkelt måned i 20 år. Dog skal vi huske på, at det primært ikke er drevet af manglende lyst til at forbruge. Det er i høj grad drevet af manglende mulighed for at forbruge, som er sket i forlængelse af, at store dele af landet blev lukket ned i midten af marts. Et lys i mørket er derfor, at forbruget igen tager til i fart i takt med, at landet åbner gradvist op. Det er jeg overbevist om også kommer til at ske. Efter en ketchupeffekt i forbruget ser jeg det stabilisere sig på et lidt lavere niveau end inden krisen, eftersom beskæftigelsen ikke vender fuldt ud tilbage foreløbig.

Vi er allerede blevet advaret om for­brugs­ned­gan­gen. I sidste uge landede tal for for­bru­ger­til­li­den, som dykkede til det laveste siden den finansielle krise med et historisk stort fald på en måned. Det er blandt andet påvirket af, at op mod 50.000 danskere har mistet arbejdet i denne periode, hvilket også sætter sig i det lavere forbrug. Positivt i for­bru­ger­til­li­den er dog, at danskerne vurderer egen økonomi som bedre end landets. Det bidrager til, at vi forventer et tiltagende forbrug, når vi kommer på den anden side. Såfremt det modsatte havde været tilfældet – hvor forbrugerne vurderede egen økonomi værre end landets – ville der være en overvejende risiko for til­ba­ge­hol­den­de forbrugere og et mere permanent faldende privatforbrug. Det vil øge risikoen for en længerevarende økonomisk krise.

Vi forventer forsat, at Coronakrisen bliver ekstremt dyb, men også af korterevarende karakter. Vi ser, at forbruget og detailhandlen vender tilbage på et lidt lavere niveau, end inden krisen. En stor risiko er dog, at den aktuelle økonomiske nedtur for alvor sætter sig i lysten til at forbruge. I det tilfælde, så taler vi også om langt værre krise i dansk økonomi, som bliver af langvarig karakter. Sidste år udgjorde pri­vat­for­bru­get knap halvdelen af dansk BNP.