Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Nationalbanken efterlader kronen til den stærke side

Nationalbanken efterlader kronen til den stærke side

2. december 2020
Gå til nyhedsoversigt

Nationalbanken har netop offentliggjort tal for interventionsomfanget i november. Helt som ventet holdte Nationalbanken sig fuldstændig i ro i november og undlod at intervenere i valutamarkederne. Det er dermed 8. måned i træk uden intervention til trods for en styrket krone. Kronen har ligget ganske stærk siden sommeren. Aktuelt ligger kronekursen omkring 744,441 overfor euroen, hvor paritetskursen er 746,038.

I foråret kørte Nationalbanken de store kanoner frem og intervenerede for det største i et halvt årti, mens de også hev en selvstændig renteforhøjelse op af krudtkammeret. Det gjorde de for at forsvare en svækket krone, som de til fulde kom i mål med. Nu står vi så i den stik modsatte situation med en krone, der er tippet til den stærke side og været det i en rum tid. Den aktuelle kronekurs er tilmed ikke langt fra niveauet, hvor vi tidligere har set banken forsvare. Men de kommer næppe til at hive de helt store nye interventionsskyts frem og en decideret rentesænkning har endnu længere udsigter. I de store termer må vi forvente at se Nationalbanken fortsat holde sig i nogenlunde ro.

Nationalbanken vil med rette holde et vågent øje med rentemødet i den europæiske centralbank i næste uge, hvor nye stimuli forventes at blive præsenteret. Det kan isoleret give en ekstra lille styrkelse til den i forvejen styrkede krone, men på rentefronten vil ECB holde sig helt i ro. I øjeblikket er der alene indpriset omkring 15% sandsynlighed for en rentesænkning fra ECB i næste uge, og det hold er vi til fulde med på og forventer, at en rentesænkning ikke kommer på tale. Men overrasker ECB alligevel med en rentesænkning, så vil vi også se Nationalbanken følge med.

Mens kronen i dag er styrket, så skal vi ikke andet end tilbage til maj, siden kronekursen akkurat var på den svage side af pariteten, mens den i marts var betydeligt svækket og lød på i omegnen af 747. I marts intervenerede Nationalbanken og solgte således valuta for 65 mia. kr. samt hævede indskudsbevisrenten fra -0,75% til de aktuelle -0,60%.

De aktuelle forhold omkring rente og krone har en række afledte effekter i dansk økonomi. De ekstremt lave renter er ikke mindst noget, som danske boligejere nyder godt af. Særligt de boligejere, som holder fast i den helt korte rentebinding, hvor der ikke foreløbig bliver tale om væsentligt højere renter. Med en styrket krone er det desuden en rentesænkning, som kan komme på tale, om end der alene vil være tale om marginale forskelle for danskernes boliglån. Det lave renteniveau er det altoverskyggende, og ikke lige om renten ændrer sig med 10-15 basispunkter. De lave renter er desuden inviterende for virksomheder til at investere. Det går dog hånd i hånd med en aktuel coronausikkerhed, som er en naturlig bremse for investeringsomfanget.

Sidst men ikke mindst påvirker den styrkede krone sig også eksporten negativt, da danske varer bliver relativt set dyrere for udlandet. I en tid, hvor eksporten bliver dansk økonomis hovedpine, så er det en lidt ærgerlig konstatering. Det hører imidlertid med til historien, at vi taler om relativt snævre spænd overfor euroen som følge af fastkurspolitikken, men en styrket krone overfor pariteten er ikke til den gode retning i den forstand.

Selvom Nationalbanken ikke intervenerede i valutamarkederne i november, så er valutareserven reduceret med 5 mia. kr. Det skyldes, at Nationalbanken har indfriet lån i udlandet for 5 mia. kr. Størrelsesmæssigt er det ikke noget, som kan måle sig med tidligere i år. I begyndelsen af coronakrisen optog staten netto lån i udlandet for tæt på 100 mia. kr. Den samlede nettolåntagning i udlandet i år løber med november op i 99,1 mia. kr.