Historisk stigning i detailsalget

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget brager frem med 9,4 procent i maj sammenlignet med april. Det er den største månedlige stigning i statistikkens historie (statistikken går tilbage til 2000). Med dagens stigning er det samlede detailsalg altså 5 procent højere end før coronakrisen ramte.

De seneste måneder har gjort ekstremt ondt på mange danske butikker, men vi glæder os over, at det rekordstore fald i marts nu er vendt til fremgang. Fremgangen skal dog ses i det lys, at meget af handlen i maj blandt andet skyldes en ketchupeffekt, da mange danskere har været nødt til at udskyde deres forbrug til butikkerne igen, åbnede op. Derfor tror vi også at detailsalget vil finde et lidt lavere niveau de kommende måneder, men frigørelsen af danskernes feriepengene har bestemt potentialet til at holde forbruget oppe.

Der er stor forskel på, hvordan de­tail­virk­som­he­der­ne har oplevet de seneste måneder. Salget indenfor Be­klæd­nings­virk­som­he­der fordobledes næsten i maj (Steg 98 procent). Stigningen er dog ikke helt nok til at indhente det tabte, og salget af tøj ligger stadig 18 procent under februar niveauet. Handlen med andre forbrugsvarer stiger i maj med 8,6 procent, og ligger nu 10 procent højere end i februar. Salget af fødevarer stiger med 3,1 procent i maj, og ligger nu 5 procent højere end i februar.

Det er dog væsentligt at fremhæve at detailsalget ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider. Det betyder at detailsalget ikke nødvendigvis fanger de underliggende for­brugs­møn­stre, som danskerne har i øjeblikket, og det gør det ydermere vanskeligt at sammenligne de forskellige grupper i detailhandlen. Der er altså en vis sandsynlighed for at danskernes forbrug har ligget højere end detailsalget tilsiger.

At detailhandlen nu ligger over niveauet før krisen er virkelig godt nyt for en økonomi, der er afhængig af pri­vat­for­bru­get som vækstmotor. Dagens tal vidner nemlig om at frygten for recession ikke holder danskerne tilbage i forbruget, og at man er fortrøst­nings­ful­de omkring fremtiden. Dette er blandt andet også indikeret af de seneste tal for for­bru­ger­til­li­den. Havde danskerne valgt fortsat at spare op, ville krisen unægteligt komme til at trække i langdrag. Indtil videre lader dette dog ikke til at være tilfældet, og vi forventer derfor forsat en kortvarrig men dyb krise.