Boligejerne holder stædigt fast i vandring mod rentesikkerhed

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at boligejerne fortsætter over mod lån med større rentesikkerhed. Juni bød på en ny stigning i fastforrentede lån hos boligejerne, som denne gang bød på en stigning med 7 mia. kr. Samlet set er omfanget af fastforrentede lån steget med knap 90 mia. kr. gennem det seneste år og lyder nu på 771 mia. kr.

Omvendt gentog de variabelt forrentede lån retræten, som denne måned faldt med 2 mia. kr. Det bringer det samlede fald i de variabelt forrentede lån hos boligejerne op på 40 mia. kr. alene gennem det seneste år. Samlet set har boligejerne i dag variabelt forrentede lån for 742 mia. kr.

Boligejerne holder stædigt fast i den ekstremt vedholdende vandring mod rentesikkerhed, som bare ser ud til at fortsætte og fortsætte. Sik­ker­heds­van­drin­gen hos boligejerne har vist sig som komplet upåvirket af en coronakrise, som ellers har formået at sætte massive bevægelser i andre store dele af økonomien. Det er positiv, at fremgangen i livrem og seler hos boligejerne holder ved, da det øger robustheden på boligmarkedet og stiller boligejerne i en endnu mere stabil situation overfor fremtidig modvind. Boligmarkedet er i dag mere mod­stands­dyg­tigt overfor tilbagegang i økonomien med stigende ledighed og markante renteudsving, som mildest talt har været en del af virkeligheden under coronakrisen. Og selvom boligmarkedet vandt 1. halvleg mod coronakrisen, så venter 2. halvleg, som vi forventer vil give en lille pil ned på han­del­sak­ti­vi­tet såvel som priser.

Den massive overlegenhed af de fastforrentede lån i boligejernes lånevalg betyder, at de mest rentesikre lån for første gang i mere end 10 år står for størstedelen af boligejerne lån og lyder nu på 51%. For et år siden var andelen omkring 47%, og for syv års tiden siden lød andelen på blot 33%. Samtidig fortsætter lån med afdragsfrihed overordnet set også med at tabe terræn på boligmarkedet. I dag udgør afdragsfrie lån godt 44% mod 45% for et år siden.

I opgørelsen er der taget udgangspunkt i lønmodtagere, pensionister mv. Medtages personligt ejede virksomheder, er historien den samme med, at de fastforrentede lån udgør den største andel, blot på et marginalt lavere niveau. I det tilfælde står fast rente i dag for 50,2%.

Før coronakrisen så vi, at boligejerne øgede lå­ne­ak­ti­vi­te­ten og ramte det højeste i 10 år. Låneappetitten steg med en årlig vækst i boligejerens realkreditlån på 5,8%, men det er sidenhen droslet ned. Siden marts har den årlige udlånsvækst ligget et par procentpoint lavere end inden krisens indtog og lød i juni på 3,7%. Det er dog ikke noget voldsomt overraskende i faldet set i lyset af den usikkerhed, som krisen bragte med sig. Det kan give en større til­ba­ge­hol­den­hed hos eksisterende boligejere med at låne yderligere op i boligen, mens vi også så et boligmarked i en mindre dvale for nogle måneder. Det er imidlertid kommer stærkt igen.