Intet indgreb på boligmarkedet

Regeringen har ved er­hvervs­mi­ni­ster Simon Kollerup netop meldt ud, at man ikke kommer med et indgreb på boligmarkedet, som det Systemiske Risikoråd havde henstillet til. Det mener vi er fornuftigt set i lyset af robustheden på boligmarkedet samt den seneste tids udvikling, hvor markedet er faldet mere til ro efter en hæsblæsende tid det forgangne år.

Ser vi på hastigheden på boligmarkedet, så er det gået markant ned den seneste tid. I august steg priserne på huse og lejligheder med henholdsvis 0,3% og 0,1%, ifølge tal fra Boligsiden. Det er den langsomste prisudvikling i 15 måneder, og den langsommere tendens har vi set udvikle sig gennem det seneste halve års tid. Samme billede og udvikling får vi fra han­del­sak­ti­vi­te­ten, hvor de seneste måneder har budt på det laveste antal handler i næsten halvandet år.

Vi forventer, at den langsommere fart på boligmarkedet bider sig fast. Af samme grund ville et indgreb på nuværende tidspunkt have potentialet til at sparke et prisfald i gang på boligmarkedet. Det er fornuftigt at lade boligmarkedet selv falde til ro ovenpå aftagende coronaeffekter, som har påvirket markedet i opadgående retning gennem et års tid, hvor efterspørgslen efter boliger er eksploderet. Det er dog langtfra tilfældet i dag, hvor han­del­sak­ti­vi­te­ten og efterspørgslen er vendt tilbage til niveauet fra før krisen.

Henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd henvendte sig til lånene, og mere præcist de afdragsfrie lån. Kreditvæksten er dog relativt afdæmpet på boligmarkedet. Sammenlignet med for et år siden er re­al­kre­di­t­ud­lå­net i de danske boliger steget med godt 4%, ifølge de seneste tal fra Finans Danmark. Til sammenligning voksede udlånet med mere end 10% om året gennem en længere periode i tiden op mod finanskrisen og toppede i 2006 med 14%. Det har vi ikke været i nærheden af denne gang og det efterlader en iboende robusthed på boligmarkedet, som ikke har brugt opturen på boligmarkedet til at gældsætte sig. Fokuserer vi på de afdragsfrie lån, så er vel at mærke igen begyndt at vokse. Stigningen er dog i den spæde ende, og samtidig sker stigningen i de afdragsfrie i kombination med fast rente.

Boligejerne fremstår desuden ganske robuste. Tvangs­auk­tio­ner­ne er på det laveste 12. Boligejerne viser i tillæg den stærkeste betalingsevne siden 2008, når vi ser på restancerne, som er den del af ydelsen på re­al­kre­dit­gæl­den, som boligerne ikke betaler. Også danskernes gæld i forhold til indkomsterne, er betragteligt lavere i forhold til i 2009, og ligger aktuelt omkring det laveste niveau i 16 år.