Afdæmpet låneinteresse hos boligejerne trods boligmarked i høj fart

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at de danske boligejere øgede deres realkreditlån med 22 mia. kr. i 1. kvartal, så boligejerne i dag har lån for i alt 1.737 mia. kr. i boligen. Gennem det seneste år er re­al­kre­di­t­ud­lå­net steget med i alt 62 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,7%. Det er et lille skridt op i udlånsvæksten i forhold til de foregående kvartaler, men er fortsat ganske moderat. Siden 2015 har den gennemsnitlige udlånsvækst været på knap 3%.

Boligejernes låneinteresse forholder sig meget afdæmpet, og man fristes måske til at sige overraskende afdæmpet. Boligmarkedet kører med en ekstremt høj fart og har gjort det i en periode, og samtidig er danskernes friværdier forøget. Det er dog ikke rigtig noget, som har givet sig udslag i en nævneværdigt højere udlånsvækst, om end den kan komme yderligere op over den kommende periode. Udlånsvæksten vil med god grund have en vis opmærksomhed med den hastighed, som boligmarkedet har i den her tid, men lånevæksten er i en historisk kontekst stadig yderst moderat. Den nuværende hastighed er på ingen måde noget, der slår fartgrænsen.

Til sammenligning voksede lånene i de danske boliger i tiden op mod finanskrisen årligt med mere end 10% gennem en længere periode og toppede med en årlig udlånsvækst på mere end 14% i 2006, viser tal fra Nationalbanken.

Den fortsatte afdæmpede låneinteresse suppleres desuden med, at boligejerne drages mod rentesikkerhed og generelt er robuste. Hele udlånsvæksten og mere til er drevet af de mest rentesikre lån, og samtidig er den let forøgede låneinteresse ikke noget, som får gælden til at stige nævneværdigt i forhold til indkomsterne. Gældskvoten, som beskriver danskernes gæld i forhold til indkomsterne, er faldet betragteligt siden toppen i 2009, og ligger aktuelt omkring det laveste niveau i 16 år. Der er altså ikke meget, der tyder på, at boligejerne har kastet snusfornuften over borde.

De fastforrentede lån er siden sidste år steget med hele 122 mia. kr., mens de variabelt forrentede lån fortsætter retræten og er gået tilbage med -60 mia. kr. i samme periode. Vandringen mod rentesikkerhed har stået på over en lang periode. I dag står de fastforrentede lån for godt 53% af boligejernes lån mod 48% for et år siden. Andelen bundede omkring 30% for knap 10 år siden.

Afdragsfrihed vinder igen en anelse popularitet hos boligejerne og udgør i dag 43,1% af boligejernes lån. Andelen er dog alene steget med 0,1%point de seneste kvartal, så det er alene i den helt spæde ende, og andelen er i dag dybest set uændret i forhold til for et år siden. Den meget lille stigning skal samtidig ses i lyset af introduktionen af de relativt nye lån med 30 års afdragsfrihed. Det er lån, som typisk ikke henvender sig til nye boligkøbere, men derimod til eksisterende boligejere, som har sparet op i en lang periode og i dag har en relativt lav belåning i boligen. Så den spæde stigning i af­drags­fri­he­den er ikke noget, der får mig op af stolen.