Husk det blå sundhedskort
Rejser du på ferie inden for EU samt til Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, skal du huske det blå sundhedskort. Har du ikke det blå sundhedskort, kan du nemt bestille det. Kortet har 2-3 ugers leveringstid, men du får umiddelbart efter bestilling et midlertidigt bevis på kortet i e-Boks. Kortet giver dig ret til sundhedsydelser på samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Det er også en god ide at tegne en rejseforsikring for at være fuldt dækket.







