NemID nøgleapp

NemID nøgleapp

NemID er blevet endnu nemmere. Download NemID nøgleapp og få nem og hurtig adgang til netbank, borger.dk, sundhed.dk og en lang række andre digitale services, der kræver NemID.

NemID nøgleappen er udviklet af de danske banker i samarbejde med den offentlige sektor. Den kan hentes gratis via App Store eller Google Play.

Hent i App Store eller Hent i Google Play

Mindst lige så høj sikkerhed som nøglekortet 

Appen er mindst lige så sikker at anvende som det fysiske nøglekort. For at anvende appen skal du indtaste dine personlige login-informationer og en 4-cifret kode eller fingeraftryk/ansigtsgenkendelse. På den måde er det kun dig, der kan bruge appen.

video Play

Behold dit fysiske nøglekort

NemID nøgleapp erstatter ikke det fysiske nøglekort, men skal ses som et nemt og sikkert supplement. Du skal derfor stadig beholde dit fysiske nøglekort. Du skal fx bruge det til at aktivere appen på nye mobile enheder, eller hvis din mobil eller tablet er løbet tør for strøm.

Fakta og fordele om NemID nøgleapp

  • Altid ved hånden og nem at bruge.
  • Appen fungerer til det hele. Både til banken og det offentlige. 
  • Godkender login og underskrift med et swipe i stedet for at indtaste en nøgle.  
  • Appen er mindst lige så sikker som nøglekortet.
  • Nøgleappen er låst bag enten en firecifret kode, fingeraftryks- eller ansigtsgenkendelse.
  • Nøgleappen kan installeres på op til 3 forskellige mobile enheder – du kan derfor stadig bruge NemID, selvom mobilen er løbet tør for strøm.
  • Det er mere bæredygtigt - ingen brug af pap og plastik.
  • Du løber aldrig tør for nøgler, som du gør på et fysisk nøglekort.

Læs mere på nemid.nu