Kig dig godt for, når du søger om tilskud og fradrag for energiforbedringer

Kig dig godt for, når du søger om tilskud og fradrag for energiforbedringer

Hvis du vil energiforbedre din bolig, er det vigtigt at få overblik over tilskudsmulighederne. Der er nemlig forskel på, hvor meget du kan få i tilskud - alt efter hvilke energiforbedringer du får udført i din bolig, og hvor du søger om tilskuddet. 

Der findes overordnet set to måder at få tilskud til energioptimerende tiltag i boligen. Den ene er det tilskud, du kan få hos de enkelte energiselskaber i forbindelse med en energirenovering. Den anden er det fradrag, du kan opnå hos Skat.

Få tilskud til energiforbedringer

Du kan søge tilskud til at få udført forskellige energiforbedrende tiltag i din bolig hos de enkelte energiselskaber, som har forpligtet sig til at bidrage til at realisere en række energibesparelser i danske boliger som følge af Energispareaftalen.

Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvilket selskab du bruger, og hvad du skal have lavet. Så det er en god ide at kigge dig godt for og undersøge de forskellige muligheder hos de enkelte energiselskaber, inden du lægger dig fast på en bestemt løsning, for der kan være mange penge at spare.

Blandt de energirenoverende tiltag, du kan få økonomisk støtte til, er:

  • Isolering, f.eks. efterisolering af varmerør, isolering af ydervægge mv.
  • Udskiftning af vinduer til A-mærkede vinduer
  • Skifte af varmekilde, f.eks. fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme

Energiselskaberne giver ofte tilskud til nye og forbedrede gasfyr og varmepumper, da begge er nemme og effektive måder at energiforbedre en bolig på. Så du behøver ikke skulle skifte varmekilde for at opnå økonomisk støtte til dit energiforbedrende tiltag.

Det er dog ikke alle typer energiforbedrende tiltag, du kan få tilskud til. Du kan f.eks. ikke få tilskud til:

  • Installation af solceller
  • Udskiftning af hårde hvidevarer
Brug for et lån til energiforbedringer?

Brug for et lån til energiforbedringer?

I Arbejdernes Landsbank har du mulighed for at finansiere energiforbedringer i din bolig med et Klimalån.

Se fordelene med Klimalån

Vidste du, at...

du også kan få tilskud til energiforbedrende tiltag i dit sommerhus, hvis du skifter fra elvarme til en luft til luft-varmepumpe?