Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Fastforrentet realkreditlån

Fastforrentet realkreditlån

Med et fastforrentet realkreditlån ved du, hvad du har, fordi renten ligger fast i hele lånets løbetid, uanset om der sker ændringer på lånemarkedet.
Lånets løbetid kan være op til 30 år, og du kan vælge en periode uden afdrag i op til 10 år.

Når du har et fastforrentet realkreditlån ændrer ydelsen sig ikke ved rentestigninger, men det gør kursen på lånets bagvedliggende obligationer til gengæld. Det betyder, at indfrielseskursen på lånet bliver mindre og friværdien forholdsvis større end ved et variabelt forrentet realkreditlån.

Med et fastforrentet realkreditlån får du:

  • En fast rente i hele lånets løbetid
  • Mulighed for at vælge op til 10 års afdragsfrihed
  • Den bedste beskyttelse af friværdien i din bolig, hvis renten stiger.

Har du brug for en snak om dine lånemuligheder i forbindelse med dit boligkøb, kan du hos os booke et boligmøde med 1 times varsel, og få svar inden for 24 timer

Book et boligmøde her eller ring til os på 38 48 48 00.

Hvad koster et fastforrentet realkreditlån?

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Prisen på lånet afhænger af, hvor meget du vil låne, hvor lang løbetid du ønsker, og hvordan renten og kursen er på lånets bagvedliggende obligationer.
Du kan altid indfri lånet til markedskursen eller til kurs 100. 

Den rente, du betaler på dit realkreditlån, går til de investorer, der køber de bagvedliggende obligationer. Realkreditinstituttet er derfor en slags mellemmand mellem dig og investorerne. For den administration opkræver realkreditinstitutterne en bidragssats. Bidragssatsens størrelse er afhængig af ejendomstype, belåningsinterval og lånetype. Vær opmærksom på at bidragssatsen er variabel og kan ændres.

En fast rente beskytter din formue

Når renten stiger, bliver det dyrere at låne. Det får ofte boligpriserne til at falde – og gør boligejernes friværdi mindre. Hvis renten stiger, mens du har et lån med fast rente, falder indfrielseskursen. Det betyder, at hvis du f.eks. skal sælge din bolig - og dermed indfri lånet - beskytter du friværdien; dit kontante udbytte. Jo større lånet er, og jo længere løbetid det har, desto bedre er beskyttelsen af friværdien.

Mulighed for at pleje lånet aktivt

Du bør løbende vurdere, om det kan betale sig at lægge dit realkreditlån om. Når renten ændrer sig væsentligt, kan du vælge at omlægge dit lån til et nyt med en lavere rente, eller omlægge lånet til et nyt lån med en højere rente, men med en lavere restgæld.

Brug vores beregner og se, hvad et fastforrentet realkreditlån vil koste

Du kan via vores beregner selv lave en beregning på, hvad et fastforrentet lån vil koste, og du kan desuden sammenligne de forskellige lånetyper i beregneren.

Vi fortæller dig gerne mere om lånet og hjælper dig videre i din boligproces.

Kontakt os telefonisk eller bestil et møde.

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening