Ren Natur
I 2023 har vi derfor indgået et partnerskab med ”Hold Danmark Rent”. Sammen med dem støtter vi projektet Ren Natur, som sætter fokus på affald i naturen – bl.a. i områderne omkring stadion.
Ren Natur arrangerer affaldsindsamlingerne i klubbernes nærområder: AaB (Aalborg), AGF (Århus), Brøndby IF, FC Midtjylland (Herning), FC Nordsjælland (Farum) og Vejle Boldklub. De foreninger, som klubberne samarbejder med, kan tilbringe en formiddag eller eftermiddag sammen i en god sags tjeneste – samtidig med at de kan tjene en skilling til deres egen klub. Når en forening deltager i affaldsindsamlingen, tjener de 2.500 kr. til deres klubkasse.
Igennem sponsoratet af Ren Natur kan vi bidrage til at passe på vores nærmiljø og samtidig støtte det lokale foreningsliv omkring klubberne.