Så meget skal husstanden tjene for at bosætte sig

Der er stor forskel på, hvor meget man skal tjene for at bosætte sig rundt i landet. Ens indkomst skal være tre gange så høj for at bo på Frederiksberg i forhold til at bo i Morsø. Selv inden for samme landsdel kan der være store forskelle i indkomstkravet.

Det første skridt, når man skal købe en bolig, er at finde ud af, hvor man vil bo, og hvor meget man kan købe for. Ikke mindst indkomsten afgør, hvor meget man kan købe bolig for, hvilket netop er fokus i denne analyse. Herudover spiller blandt andet opsparing og renteforhold også en rolle for, hvor meget man kan købe bolig for.

Den største post i familiens budget er typisk boligposten, og den afhænger naturligvis af boligens pris. Det er dog ikke kun boligpriser, som varierer kommunerne i mellem. Det gør også udgifter til daginstitution og kommune- og kir­ke­skat­te­sat­ser. Hvor man bosætter sig, påvirker altså både ens faste udgifter, men også hvor meget man har udbetalt i løn hver måned. Som tom­mel­finger­re­gel anslår vi, at en familie med to voksne og to børn har et rådighedsbeløb på minimum 16.000 kr. om måneden. Det er det beløb, der bl.a. skal dække udgifter til mad, tøj og fornøjelser.

 

Bliv BoligKlar på 24 timer

Book et boligmøde hos os med 1 times varsel. Senest 24 timer efter mødet, får du svar på, om boligen kan blive din.

Læs mere

 

Københavns Kommune

Ønsker man at bo i et gennemsnitligt hus på 140 kvm i Københavns Kommune, skal husstanden tjene 1.060.000 kr. om året for at kunne betale de faste udgifter og have det anslåede rådighedsbeløb. Priserne på det københavnske boligmarked betyder dog, at man ved denne indkomst vil få en gældsfaktor på mere end 4, hvorfor det faktiske indkomstkrav bliver 1.450.000 kr., hvis husstanden ikke skal komme over en gældsfaktor på 4. I de dyreste kommuner er det altså gældsfaktoren, der i højere grad bestemmer, hvor meget man skal tjene. Har man en gældsfaktor over 4, er der pga. myndighedskrav ikke frit valg på lånehylderne. Vi har derfor antaget, at boligen ikke må koste mere end 4 gange ens årsindkomst efter pen­sions­ind­be­ta­ling.

De lave renter betyder, at det i 23 af landets kommuner er gældsfaktoren, der bestemmer, hvor stor en indkomst man skal have for at kunne købe en bolig.

Tre gange dyrere at bo på Frederiksberg end i Morsø

Ligger drømmeboligen på Frederiksberg, skal man som familie årligt tjene lidt over 1.890.000 kr., mens man i landets billigste kommune, Morsø, skal tjene 630.000 kr. Man skal altså tjene næsten tre gange så meget for at bo på Frederiksberg som i Morsø.

Naboer til storbyer skal som regel betale mere

Langt de fleste steder i landet er der ikke de store forskelle på ind­komst­kra­ve­ne nabokommunerne i mellem. Dog bliver det mere afgørende jo tættere man kommer på de større byer som Århus og København. Forskellen mellem at bo i København eller Hvidovre er 360.000 kr., mens forskellen mellem Hvidovre og Greve er lidt over 190.000 kr. Forskellen i indkomstkravet mellem at bo i Århus eller Skanderborg er 96.000 kr., mens forskellen fra Skanderborg til Horsens er 65.000 kr.

Lejlighed i storbyen

Drømmer man derimod om storbylivet i en lejlighed i de store byer, er der også stor forskel på indkomstkravet. Ønsker man en lejlighed på 100 kvadratmeter på Frederiksberg, skal man som familie tjene 1.240.000 kr. årligt, mens man i Odense skal tjene 710.000 kr.

Sådan gør du, hvis du ikke har råd til drømmekommunen

Hvis man har forelsket sig i et område, hvor man ifølge beregningerne, ikke har råd til at bosætte sig, skal man ikke fortvivle. Der er mange måder at komme ind i et område. F.eks. kan man finde et hus, der er billigere end det typiske hus i kommunen. Det vil dog typisk kræve, at man er villig til at gå på kompromis med standen og/eller beliggenheden.

Derudover kan man mindske ens faste udgifter. I beregningen har vi antaget, at familien har en bil. Den kan måske undværes, hvis man bor i eller omkring de større byer, hvor der er bedre mulighed for offentlig transport. Derudover er der også muligheden, at man sparer mere op, så man kommer med en større udbetaling end de 5 pct., som vi har lagt til grund, og derved have lavere udgifter til boliggæld.

Hele analysen kan læses her

Analysen er omtalt af Politikken 17. oktober 2020.