Det betyder SU-lån for dit kommende boligkøb

Det betyder SU-lån for dit kommende boligkøb

Tusindvis af kommende studerende på de videregående uddannelser søger i disse uger om SU - og mange også om SU-lån. SU-lånet er udbredt, fordi det giver luft i budgettet som studerende, men gælden kan risikere at skære toppen af boligdrømmene senere i livet. 

De seneste tal fra Uddannelsesministeriet viser, at 34% af alle studerende på videregående uddannelser tager et SU-lån på ca. 3.000 kroner om måneden ved siden af den almindelige SU på ca. 6.000 kr. om måneden for udeboende.

SU-lån kan få enderne til at mødes

Der er ingen tvivl om, at SU-lånet er en billig måde at låne penge på. Og at lånet i mange tilfælde netop er det, der får enderne til at mødes i et ellers stramt studiebudget, der skal dække udgifter til både bolig, bøger og byture. Men inden du sender ansøgningen om SU-lån, bør du overveje, om det nu også er den bedste måde til at få råd til det hele. For når studielivet er slut, og du skal købe din første ejerbolig, så kan tilbagebetalingen af SU-lånet pludselig også fylde en hel del i budgettet.

Fakta

Kort om SU-lån

  • Du kan i 2019 få udbetalt op til 3.155 kr. i SU-lån om måneden.
  • Der tilskrives renter til dit lån hver måned, og under uddannelsen er renten fastsat til 4 %.
  • Efter endt studietid er renten variabel og fastsættes på baggrund af Nationalbankens diskontorente (p.t. 0 pct.) plus et tillæg på højst 1 pct. Det betyder, at renten lige nu er 1 pct.
  • Du har 7-15 år til at betale hele dit lån (med renter) tilbage. Perioden afhænger af, hvor meget du skylder i alt. Du kan altid lave en frivillig afbetaling på dit lån.
  • Du skal begynde at betale dit SU-lån tilbage i januar ét år, efter du er færdiguddannet. Afslutter du din uddannelse i juni 2019, skal du begynde at betale af på dit lån fra januar 2021. Du får automatisk besked fra Udbetaling Danmark, et par måneder før tilbagebetalingen skal begynde med en plan for din tilbagebetaling.

SU-gæld barberer flere hundrede tusinde af budgettet

SU-gælden slår også igennem, når det handler om at få opfyldt boligdrømmene. Et SU-lån skal tilbagebetales over en forholdsvis kort årrække. Så selv et lille lån kommer til at være en relativ tung post i budgettet - og det begrænser lånemulighederne:

Har du fx studeret i 5 år og haft SU-lån i alle 60 måneder, så skylder du ca. 200.000 kr. Det barberer ca. 290.000 kr. af det beløb, du kan købe bolig for. Har din partner et tilsvarende studielån, så skal I se efter en bolig, der er 580.000 kr. billigere end ellers. Det beløb tager toppen af boligdrømmene for mange.

Både plusser og minusser ved SU-lån

Men er det så bedst at holde sig fra SU-lån? SU-lån kan være et fornuftigt supplement i studietiden, fordi der er mange udgifter og få indtægter. Men det ikke er noget, man skal optage pr. automatik. Du kan overveje, om du har brug for det fulde SU-lånebeløb på 3.155 kr. hver måned, eller om du kan nøjes med et mindre månedligt beløb – du vælger selv beløbets størrelse. Du kan også sætte SU-lånet på pause i de måneder, hvor du ikke har behov for pengene.

SU-gældens betydning for boligkøbet (for enlige)

SU-gæld

Mdl. ydelse
efter skat

Løbetid (i år) Betydning
for boligkøb
25.000 kr. 310 kr. 7 -75.000 kr.
50.000 kr. 550 kr. 8 -130.000 kr.
75.000 kr. 735 kr. 9 -175.000 kr.
95.000 kr.  845 kr.  10 -200.000 kr.
115.000 kr. 935 kr. 11 -225.000 kr.
135.000 kr. 1.010 kr. 12 -240.000 kr.
150.000 kr. 1.045 kr. 13 -250.000 kr.
175.000 kr. 1.140 kr. 14 -270.000 kr.
200.000 kr. 1.220 kr. 15 -290.000 kr.

Kilde: Arbejdernes Landsbank. Der er antaget en rente på SU-gæld på 2,5 pct., når den skal tilbagebetales pga. det lave renteniveau. P.t. er renten i tilbagebetalingsperioden 1 pct. (Nationalbankens diskonto (p.t. 0 pct.) + et tillæg på højst 1 pct. (p.t. 1 pct.)). Afrundet.

Hør om mulighederne hos os

Som studerende kan du få en gratis uddannelseskonto, gratis AL-Mastercard Cash eller Visa/dankort samt gratis netbank og mobilbank. Ring til os på 38 48 48 00 og hør mere om fordelene. Vi er til rådighed alle hverdage kl. 8-20 og weekend 10-16. Vi kan også ringe dig op - udfyld nedenstående formular, og vi vil kontakte dig telefonisk inden for to hverdage.

Emne

Undlad venligst at skrive dit CPR-nummer eller andre personfølsomme informationer her

Dine oplysninger

Behandling af personoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt. Vi indsamler og behandler kun personoplysninger til specifikke formål, og vi sletter oplysningerne igen, når vi ikke længere har et lovligt formål med at opbevare og behandle dem.

Du kan læse mere om bankens behandling af personoplysninger på al-bank.dk/persondata.